ByOgTrafikGennem700År

det værdige borgerskab kun nødig færdedes til fods i byens gader! Indenfor voldene var det kun i Kongens Have, det var muligt at foretage en spadseretur i frisk luft, og i Kavalergangens allé var der i godt vejr altid trængsel, for »her krydsede rækker af chapeaubas’ ede kavalerer omkring med deres stivudpustede donnaer, og løb mængden på armene«47!, selv om visse vinde, der drev røg og damp fra Kalkbrænderiet (som lå om ­ trent på den nuværende station Nordhavns plads) ind over byen, undertiden gjorde det umuligt at færdes i den smukke park 48h Røgen generede også de folk, der holdt af at spadsere i Kirsebærgangen — en sti langs graven ved Vestervold, hvortil der krævedes adgangs­ tegn og nøgle — og dem, der nød den prægtige udsigt over by og land oppe fra voldene, selv om de her til sta­ dighed følte sig bevogtet af skildvagter og der ikke måtte ryges tobak, ligesom de tit og ofte blev udsat for at høre »garnisons trommeslager-lærlingen« øve sig. Så var der ganske anderledes roligt i Filosofgangen, som alléen indenfor Vestervold mellem Farvergade og Ny Kongensgade kaldtes, hvor jævne københavnere holdt af at promenere. »Om vinteren« — derimod — »i slud og ondt vejr er den eneste spadseregang buegangene ved det afbrændte Christiansborg Slot«, fortæller Ras­ mus Nyerup i sin Kjøbenhavns Beskrivelse fra år 1800. Knud Bokkenheuser giver i sin fornøjelige bog: »Så by som borger« fra 1905 en fantasifuld skildring af det københavnske gadeliv i slutningen af 1700-tallet, der her til slut skal citeres: »Man følte — skriver han — at man var i en hovedstad. Her var de brogede mands­ dragter og de pragtfulde kvindetoiletter blandede Î 51