ByOgTrafikGennem700År

V

BYEN I BRANDENS OG KRIGENS KØLVAND

Den 26. februar 1794 var Christiansborg gået op i luer, og denne begivenhed betragtedes af filosoffen Henrik Steffens med rette som »begyndelsen til en epoke i lan­ dets historie, som bestandig blev mere dunkel og mere uheldsvanger«. Byens brand året efter, Englandskrige­ ne 1801 og 1807, statens bankerot 1813 og tabet af Norge 1814 udsatte den danske befolkning og især København for svære prøvelser. For mange synes van­ skelighederne uovervindelige. Med slottets genopførel­ se gik det langsomt. Først ved prins Frederik VIE s for­ mæling med Frederik V I’ , datter, prinsesse Vilhelmine Marie 1828 indviedes det ny Christiansborg, som arki­ tekten C.F. Hansen havde opført. Derimod synes K ø­ benhavns genopbygning efter 1795 at være sket i rask tempo; Branden, der varede fra fredag den 5. juni til søndag den 7. juni, udbrød på Gammelholm — dati­ dens orlogsværft — og herfra bredte ilden sig til den øvrige by, hvor mere end trediedelen af de gamle kvar­ terer blev luernes bytte. Ifølge stadsbygmester Peter Meyns opgørelse brændte i 55 gader ialt 941 huse og gårde foruden adskillige kirker og offentlige bygninger 50L En påtænkt regulering og omlægning af gadenet­ tet, dels af hensyn til trafiken, dels for at forhindre fremtidige brande i at brede sig, blev imidlertid kun i begrænset omfang bragt til udførelse. Højbro Plads anlagdes ved at sløjfe Store Færgestræde og Højbro­ stræde og Gammel- og Nytorv forenedes ved at flytte 54