ByOgTrafikGennem700År

lukkende myndighedernes fejl, når mange af de vigtig­ ste gader vedblivende virkede smalle og ufremkomme­ lige for vogne. Det skyldtes dels de fremspringende, pyntelige karnapper, der prydede adskillige af husenes stueetage, og som de handlende benyttede til udstil­ ling af deres varer, dels at det var en udbredt skik, at håndværkere, som havde ondt om plads indenførs, flyttede deres værksted ud på fortovene, men det dårlige indtryk, byen gjorde på de fleste, beroede imidlertid først og fremmest på gadernes slette og ure­ gelmæssige brolægning, der sine steder kunne være næsten livsfarlig at gå på. Ja, selv Kongens Nytorv — byens centrum — var et strålende eksempel på brolæg­ ningens forfald, og da det ovenikøbet manglede afløb, var det i lange tider næsten altid fugtigt. Det var derfor ikke helt uden grund, at luftskipperne i »Mer end perler og guld«, der opførtes 1849, sang: Nu ser man kun af jorden En lille sølet egn. Ganske vist havde torvet jo tidligere været brolagt, men brolægningen var ikke blevet vedligeholdt, og forsøg på at udbedre skaderne var ikke faldet heldigt ud. I årevis lå det hen fyldt med store dynger af bro­ sten, for først i 1840-41 blev det bragt i en nogenlunde forsvarlig stand, hvorimod anlæget af Krinsen omkring rytterstatuen af Christian V stammer fra 1856 60). løvrigt eksperimenteredes der i disse år med at finde frem til et nyt brolægningsmateriale. I stedet for sten 63 Det er vist Kongens Nytorv hvor der er faldet regn 59h