ByOgTrafikGennem700År

på fortovene fik enkelte private husejere tilladelse til at benytte asfalt, men kommunalbestyrelsen selv holdt sig tilbage, dels fordi den mente, at belægning med asfalt ville blive for dyrt, dels nærede den frygt for, at det ikke ville kunne modstå vinterens indvirkning. Derimod prøvede den i de mest befærdede gader at belægge fortovene med fliser, ligesom den også for at dæmpe vognlarmen på gaderne forsøgte at anvende brolægning af træ 61). Mange gader blev dog vedblivende misligholdt, og fra deres dybe rendestene bredte stanken sig nu som før til de omliggende huse og forpestede luften, og trods gentagne påbud blev de fejet alt for sjældent. Lægen Henrich Callisens udtalelse fra 1807, at »Kiø- benhavn har til alle tider vedligeholdt det fortjente rygte at den har skidne gader« 62\ gjaldt således stadig. Ved fælles hjælp og med bistand af alle gode kræfter lykkedes det imidlertid efterhånden at få sat skik på dem. En ny brolægningsinspektør, som byen fik i 1847, sørgede for, at kørebanerne nu blev brolagt på skrå med ensartede tilhuggede sten, og da hvert hjul derfor næsten altid kom til at hvile på fire sten ad gangen, dæmpedes vognlarmen betydeligt. Samtidig blev rendestenenes dybde formindsket, og hvor de var beliggende midt i gaden, flyttedes de ind til fortovet. Sundhedsmæssigt frembød de åbne kloaker og nat­ renovationens efterladenskaber især om sommeren, når stanken var særlig gennemtrængende, en stor risiko for udbredelse af smitsomme sygdomme, og det var sikkert ikke uden grund, at den kendte læge Emil Hor- nemann så sent som i 1847 hævdede, at enhver, der 64