ByOgTrafikGennem700År

VI. TRAFIK OG FREMSKRIDT

Betragter man endnu engang billeder af datidens Kø­ benhavn, er det forbavsende at se, hvor ringe trafik, der er på gaderne. Ganske vist forekommer der vogne af forskellig type og udseende, men for kunstnerne har de ligesom de personer, der optræder, i almindelighed kun været tænkt som staffage. Netop derfor er de litterære kilder en uvurderlig hjælp, når man vil danne sig et indtryk af gadelivet i København i første halvdel af forrige århundrede. At dette omkring 1840 har været stille og roligt, mener ihvert fald I. Pienge, der ikke er imponeret af byens trafik. Der fandtes — fortæller han — naturligvis en del drosker med fast stade på byens torve, men da de var meget tarveligt udstyret, var der mange, der foretrak at gå fremfor at køre. Skulle man til bal, i teatret eller blot deltage i større familiefester, lejede man hellere en karet, »der kun var otte skilling dyrere, og dog var et ganske anderledes herskabeligt befordringsmiddel«67). Ikke desto mindre påstår Davidsen, at både de og wiener­ vognene, »hvoraf de ældste i stedet for fjedre hang i læderremme« var »plumptbyggede« ligesom de »firestolede holstenskvogne af kurvefletning med fadingen næsten umiddelbart hvilende på hjulene«68). Skal man tro tidens berømte skildrer af København, den udmærkede maler H.G.F. Holm, synes der, som allerede nævnt, i 1840’ erne til daglig ikke at have været megen færdsel i byens gader. På hans akvareller 73

Made with