ByOgTrafikGennem700År

og da de første afdelinger henad kl. 3 om eftermidda­ gen rykkede ind ad Vesterbrogade, skinnede solen over den festklædte by. De grønne volde var dækkede med mennesker; hvert hus i de gader, gennem hvilke trop­ perne passerede, var næsten skjult under blomster, guirlander og flag. Laugene med alle deres faner og emblemer holdt gaderne besatte; men det vart helt umuligt at holde tilskuerne tilbage, og ind mellem troppeafdelingerne trængte sig venner og slægt, hu­ struer og børn i det glade gensyn. Fra en tribune ved Frihedsstøtten blev tropperne budt velkommen af kommunalbestyrelsen. Overpræsidenten talte på byens vegne, general Schleppegrell svarede på soldaternes. Under en regn af blomster og buketter, der efterhån­ den blev anbragte på hatte og huer, på geværpiber og bajonetter og på hestenes hovedtøj, gik toget gennem byen til Rosenborg Have, hvor der holdtes fest flere da­ ge i træk, efterhånden som stadig nye troppeafdelinger ankom«. Festlighederne gentoges de følgende år — for sidste gang i februar 1851 80). Indtil 1856, da byen, som tidligere nævnt, ophørte at være en fæstningsby, var den stærkt præget af mili­ tærets tilstedeværelse. Ved hvert et skridt i byen, fortæller Davidsen 81b mødte man officerer og soldater og særlig mange i den måned om sommeren, hvor gen­ indkaldelserne fandt sted. Med soldaterne kappedes de frivillige korps: Livjægerne, studenterne og borger­ væbningen, og det var et herligt syn at se borger­ væbningens trivelige mandskab marchere ud til øvelse på fælleden. Den brave borger, der til daglig stod bukkende bag disken, følte sig i sin uniform som en 84

Made with