ByOgTrafikGennem700År

foran et hus i Rådhusstræde udfor Vandkunsten. »De udtrukne numre bleve i paphylstre udkastede blandt mængden, og for at fange dem opstod der ikke sjældent blodige slagsmål, thi den lykkelige, der kunde sætte sig i besiddelse af et af disse hylstre med numret i, fik for dets aflevering på lotterihovedkonto­ ret 24 skilling«, fortæller Davidsen 85b Ligtog formåede også at samle mange nysgerrige, og da tabet af en kær slægtning eller god ven i reglen blev begrædt i fællesskab, udviklede begravelserne sig ofte til festlige sammenkomster, en skik, der endnu ikke er helt død. »At komme ordentlig i jorden« var enhvers ærgerrighed, men nogen billig sag var det ikke. Der var udgifter til gravsted, kiste, ligvogn og ligbærere, til præst og bedemand, drikkepenge til opvartning i hjemmet, mad og meget andet foruden til de kareter, der skulle transportere følget ud til kirkegården, og som man kunne leje enten hos vognmand Jørgensen på Kongens Nytorv eller hos hyrekusk Soelberg i Lille Strandstræde86). I spidsen for ligtoget kørte den præg­ tige med forsølvede udskæringer og sorte draperier prydede ligvogn med kisten, og derefter fulgte kareter­ ne, og desto større ligfølget var, jo større opsigt vakte det. Nok så uhyggelige virkede »natmandens folk«, hun­ derakkerne, der vakte vældig furore og voldsom harme hos mange, når de påHundedage, fulgt af en sværm af hujende gadedrenge, drog om i gaderne og med et net på en stang indfangede alle løsgående hunde, som blev smidt ind i en lyseblå malet vogn med presenning over for at blive kørt til aflivning. Der var år, fortæller 90