BrandvæsenetBerlinBreslauHamborg

6

Vandkvarterer, hvad formentlig vil medføre mange Ulemper. Maar man derfor ikke ril skride til meget kostbare Foran­ dringer fød Vandledningerne, ter man med Sikkerhed forud­ sætte, at disse kun ville kunne paaregnes benyttede til at skaffe den fornødne Vandforsyning, der dog maa passere Sprøjten for at blive hævet i tilstrækkelig Høide til Sluk­ ningen af Ildebrande. Spørgsmaalet bliver da, om man kan drage størst Hytte af Dampsprøiter eller af Haanåkraft- sprøiter til første Angreb. Af mine Beretninger fremgaaer, at man i Berlin har bestemt sig for åen udelukkende Benyt­ telse .af Dampsprøiter, medens man endnu i alle andre Byer benytter saavel Damp- som Haandkraftsprøiter. Vil Afgjø- relse af Spørgsmaalet vil det maaske være mest oplysende at anstille en Sammenligning imellem de Kræfter, der sættes, i Bevægelse nu ved en Ildebrand, og de, der ville blive satte i Bevægelse efter Indførelsen af det af mig indsendte Forslag til en Ordning af Brandvæsenet efter Berlins Mønster. Efter de nu gældende Kegler mede ved enhver Ilde- branåsallarmering: 5 Stationsspreiter og 1 Reieingsstige. M m ere rigtignok alle inienbyes Stationer, o: indenfor den gamle Voldlinie, ubespændte, men det tør vel forud­ sættes, at dette Forhold er almindelig anerkjenåt som uhen­ sigtsmæssigt og nrigtigt, og at alle Stationer bar være bespændte. Under Forudsætning af at dette er Tilfældet, møde med de nævnte Sprøiter- og Bedningsstigen: 6 Sprøiteførere, 30 ' Mani og 12 Heste. For imidlertid at sætte Sprøjterne i Virksømhed, behø­ ves yderligere 50 å 60 Pumpefolk, der først skulle antages paa Gaden, og herved er der netop den uheldige Omstæn­ dighed, at Sprøjteførerne ville blive bundne ved Sprøjterne for at notere og' holde Orden paa Pumpefolkene og saaledes