591948873

Fra Vagtparadens lystige Trompeter, Der glæded Folk, som manglede Moneter. Hvor mange Minder er der ej, som vælte Paa Tanken ind i dette Øjeblik! Man mindes alle disse tapre Helte, Som delikate Traktementer fik Af Vand og Brød, at ej de skulde svelte; Mens »Plejefader«s kjærlig ømme Blik Ret ofte saa til den, der laa paa Brixen, Igjennem Hullet der i »Portmonnixen«.

At Hovedvagten blev flyttet bort fra Kongens Ny­ torv og ud til det afsides liggende Kastel, var en Hjær- tesorg for Københavnerne, thi derved kom Byen til at miste sin tilvante, daglige Vagtparade, som altid paa Slaget 12 kom marscherende med fuld Musik gennem Gothersgade og drejede ind paa Torvet gennem den tætte Menneskevrimmel, der uvægerlig fandtes her paa dette Klokkeslet. Vagtparaden syntes man var blevet et Led i det daglige Liv, og hver den, der paa nogen Maade havde Tid og Lejlighed, forsømte aldrig at give Møde til denne. For Provinsboerne var Vagtparaden absolut noget, der skulde og maatte ses, selv om alle ikke havde saa fejlagtige Tanker om, hvad en Vagtparade var, som den unge, naive »Højesteretsprokurator-Aspi­ rant« i Goldschmidts »En Skavank.« Privatbankens nuværende store Bygning bestod tidligere af tvende Hjørnehuse, og i det Hus, der laa ved Ny Adelgade, boede for ca. 50 Aar siden Lægen, Hr. Metze, en af Datidens Originaler.