591948873

Østergade var og blev det Sted, hvor den rigtige Kø­ benhavner (Tilføjelsen med »K« var da ikke opfundet) ret følte sig hjemme; den udfyldte den største Plads i hans Tilværelse, thi her levede og aandede han ret. Erik Bøgh synger saaledes i 1850 om »de gyldne Dage«:

Ak, mindes Du endnu de glade Dage, Da vi som Byens skønne Aander skred Fra »Mini« og til »Pleisch« og saa tilbage: Bestandig Østergade op og ned! Da havde hver en Dag sin egen Plage — Den Dag i Morgen kom jo Ingen ved, Nej, ned til Verden fra Kaféens Buder Man smilte saligt som Olympens Guder.

Af de her anførte tvende Kaféer eksisterer nu kun Mini [o: a Porta paa Kongens Nytorv), medens Pleisch, der laa paa Amagertorv Nr. 4 (gammelt Nr. 2) paa 1ste Sal, forlængst er forsvundet. I Østergadens mange Kræmmerbutikker besørge­ des Ekspeditionen af den »flotte« Klædekræmmer­ svend, hvis Titel senere Tider forandrede til Kommis eller Ekspedient, med Polkahaaret, Næseklemmerne og de »ombøjede Manschetter«, hvilke sidste regnedes for at være det allerfineste for Butikkernes »Diskesprin­ gere«. Den Gang kunde man virkelig tale om »Diske­ springere«, thi det fordredes af enhver Kræmmersvend, at han efter hver Ekspedition med et flot Spring skulde sætte op paa Disken, dreje hurtig rundt paa sit Agter

Made with FlippingBook Learn more on our blog