591948873

maatte man enten gennem hele Lejligheden eller og- saa gennem Køkkenet. I Efteraaret 1771 fik Fuldmægtig Wiborg en Loge­ rende til dette Værelse, og den Logerende var Digteren Johannes Ewald, som syg og elendig en Aftenstund blev baaret op til sin Vært, hvis Hustru nok ikke var rigtig glad ved at faa Johannes Ewald ind i sin pæne Lejlighed. Hun havde jo hørt tale saa meget om ham, og det var ikke til hans Fordel; han var vist temmelig vidt­ løftig, og saa skulde han nok ogsaa være noget slem til »at snapse«. Men hun var alligevel gaaet ind paa at tage ham som Logerende, vel nærmest fordi han var Ven og Studenterkammerat med hendes Husvært, Mads Spen- drups Son, Peter Spendrup. Hun havde gjort sin in­ derste Stue, den til Gaarden, i Stand til Ewald, og da denne hlev baaret gennem Køkkenet ind i Værelset, gik samtidig en Dør op til det nedenunder liggende Bræn­ deri, hvorved hendes Køkken blev fyldt med en Bræn­ devinsdunst, som hun troede skyldtes den i dette Ka­ pitel uskyldige Ewald. Da han var blevet bragt til Sengs, tog Madam Wi­ borg dog Mod til sig og gik ind for at hilse paa ham, men foer forskrækket tilbage ved i det halvmørke Væ­ relse at møde Blikket fra hans funklende, mørke Øjne, som stirrede skarpt og gennemtrængende paa hende. I 2 Aar boede nu Ewald hos Wiborgs, og under sit