591948873

den intet anende Ane: »Det var Fanden gare mig, Cæ- ciria!« Men han havde ikke taget sig i Agt for Mad. Wi- borg, der som en anden Sara havde staaet lyttende bag­ ved Køkkendøren, og hun havde med den største Har­ me hørt hans Bemærkning. Med Rette blev hun for­ bitret over Ewalds Adfærd, og hun blev opbragt over hans underfundige Adfærd, over at hun godtroende havde lavet sin gode Mad til et saa tvetydigt Fruen­ timmer, som hun ovenikøbet havde ladet komme ind i sin Lejlighed. Muligvis har dette bevirket, at Ewald maatte flytte fra Wiborgs og tage Bopæl hos Jacobsen i Rungsted. Ewalds Bopæl i den Spendrupske Gaard staar endnu nogenlunde uforandret, siden den Gang, han boede der, og det er med en egen, betagende Følelse, at man gaar ind gennem Mad. Wiborgs gamle Køkken og ind i Ewalds Stue til Gaarden. I hans tidligere Værelse er der Bjælkeloft samt smaa, hyggeligt udseende Vinduesruder, og man tæn­ ker sig til, at Ewald har siddet her ved Vinduet, naar han var beskæftiget med sit Arbejde, af og til afbry­ dende dette for at skotte ned i Gaarden efter Vennen, Peter Spendrup. De andre af Ewalds Bopæle er forlængst for­ svundne: Waisenhuset, Rungstedgaarden, Søbækshuset og Boligen i Skindergade er brændt- Kun denne ene er levnet, men ikke en Mindetavle findes der paa Ejendommen til Erindring om, at her

Made with FlippingBook Learn more on our blog