Forskønnelsen_1928

udforme Hvidørebugten som en samlet (io lf til Brug for Københavns Befolkning vil have faaet uhjælpeligt Grundstød. Vi undertegnede Foreninger baaber paa det høje Ministeriums velvillige Forstaaelse for de her fremsatte Synspunkter«. Af Udtalelser i Dagspressen for de seneste Dage synes det at liemgaa, at der indenfor Københavns og Gentofte-Ordrup Kommuner er Stemning for at bidrage til Bevarelsen for Offentligheden af Klampenborg Strandgrunden. Meget taler ogsaa for, at Sagen bedst løses paa denne Maade. Naar der i Henvendelsen a f Februar 1920 til Landbrugsministeriet tales om, al det paagældende Areal vil kunne danne Basis for et Bade- og Friluftsliv af hidtil ukendte Dimensioner, maa vi tage det Forbehold, at der med dette Udtryk ikke hør sigtes paa Tilvejeskaffeisen af Badeliv a la Hornbæk. Det er ikke det, Hovedstadens Befolkning venter at kunne finde her. Det, der ønskes, og det der her er Mulighed for at skabe, er en fri og uhindret Adgang til den aabne Strand. Og det er af Betydning, at man holder sig klart for Øje, at her er en enestaaende Lejlighed til at skabe et Friluftstilllugtsted saavel for Byens Befolkning som for Turisterne, et Friluftssted, som især vil blive af Betydning ved, at det kan sættes i omtrent umiddelbar Forbindelse med Dyrehaven. V i har ikke mange Steder mere langs hele Kysten fra København til Kronborg, hvor vi kan komme til Vandet. Og Byboeren har Trang til ikke alene at se det blaa Vand, men nok saa meget at komme ned til Vandet og paa varme Sommerdage at kunne børe Bølgeskvulpet nynne sine Melodier over Strandens Smaasten.