Forskønnelsen_1928

Parti af Bebyggelsen omkring Grundtvigs Kirke.

Dog, Stemningen hjemme i København og i store Krese omkring i Landet rejste sig mod Ideen at lægge Grundtvigskirken i Sønderjylland: den burde ligge i selve Køben­ havn, Landets Hovedstad, og dér, hvor Grundtvig dog havde levet og virket sin meste T id , mente man. Og saaledes blev det! At man sluttelig valgte Bispebjerg — trods Af­ standen fra den gamle By — vil nok i det lange Løb vise sig at være et godt Valg. Her paa dette højeste Punkt ved København vil denne Kirkebygning engang rejse sig i sin Helhed og ined Vælde beherske sine Omgivelser vidt omkring. Den vil ligge dér som et smukt Vidne om, at endnu raader dansk Aand her i Landet, og at dansk Kunst og Haandværk — der i dette Bygværk har indgaaet en sjælden skøn Forening — endnu kan sætte Blomst som i de gyldne, gamle Dage, — alt til Minde om den store Skikkelse i dansk Aandsliv, der har givet Kirken Navn, og til Ære for den (lud, hvis Forkynder og Tjener han var. Naar jeg her priser Bygmesteren, Klint, for hans Værk, selve Kirken, maa jeg have Lov at fremkomme med en K ritik af Udenværkerne : Knhver Anmeldelse skal jo kunne paapege baade F”ortrin og Fejl! Min Kritik gælder »Byen«, der samler sig 0111 Kirken. — Det lyder bestikkende nok, at den samme Bygmester, der opforer Kirken, ogsaa bor bygge Byen. Jeg har selv troet det, men det gør jeg ikke mere. Der synes mig at va*re noget altfor uniformt over det Hele. Omkring en saadan Dbme bør Livet og dets Krav forme sig frit og uhindret, omformes, skifte og ændres alt efter de henrullende Tiders Smag og Behov (ganske som det ses omkring de store tyske og franske Katedraler). Alene Kirken skal ligge urokkelig og urørlig gennem Tiderne, som selve Evighedens Symbol. Al skæmmende høj Bebyggelse og andre altfor store Smagløsheder maatte na- 2 1