Forskønnelsen_1928

Nabokommunerne. Takket være den danske Byplanlovgivnings ubegribelige Mangel­ fuldhed er Storkøbenhavns Udvikling h idtil sket efter en Planløshed, der vækker Fag­ folks udelte Forfærdelse. Et glædeligt Skridt mod en Bedring heraf er det i disse Dage nedsatte Fællesudvalg fo ren Byplanlægning for København-Kgnen. De Opgaver, som her rejser sig, er saa talrige og omfattende, at jeg paa denne Plads maa indskrænke mig til Ønsket om, at Udvalget, hvori megen Sagkundskab og Lokalkendskab er repræsenteret, i de nærmeste Aar maa føre nogle af disse vigtige Spørgsmaal frem mod en Løsning. Arkitekt CHARLES I. SCHOU : Naar der spørges: »Efter hvilke Synspunkter vil Hovedstadens Udvikling foregaa id e n næste Menneskealder?«, nødsages jeg til at ændre Spørgsmaalet til: »Efter hvilke Synspunkter burde eller skulde Hovedstadens Udvikling foregaa i den næste Menneskealder?« Det første Spørgsmaal lader sig nemlig ikke besvare, fordi det af- hænger af Forhold, man intet ved oin; det andet lader sig derimod besvare under Hen­ syn til de givne Tilstande og de Principer, man maa anse for mest frugtbare at bringe til Anvendelse for at skabe den bedste By. Efter de almindelige Tendenser, der gør sig gældende i den københavnske Byorga­ nisme, maa en følgerigtig Udvikling føre til, hvad jeg kalder centraliseret Decentrali­ sation. En Bypolitik, hvis Tanker er rettet imod Fremtiden, hor arbejde med denne Organisationsform som Maal. Det Princip, der skal være ledende i denne Nyorganisering af Byen lader sig vanske­ ligt angive i Øjeblikket, eftersom Opgaven endnu kun har været Genstand for ringe Interesse. Som paapeget af mig i en Kronik i »Nationaltidende«, er Problemet kommet mere i Forgrunden, efter at det i Kommunalbestyrelsen bar va'ret drøftet, om man hnrde optage en Forhandling om Indlemmelse af visse Omegnskommuner eller søge en Forbindelse a f føderativ Art. 1 den Diskussion, der ganske sikkert vil følge, efter al dette Spørgsmaal nu engang er rejst, vil det næppe kunne undgaas at komme ind paa Drøftelser vedrørende Principerne for den Bypolitik, der maa anlægges paa langt Sigt for Københavns Vedkommende. Langt mere end med Vedtagelsen af en ny Bro kommer her Spørgsmaalet om Byens fremtidige Udseende til alvorlig Behandling; thi i den maa saavel økonomiske som socialpolitiske Betingelser og almindelige Kultnrhensijn tages under Betragtning. Med disse faa Bemærkninger har jeg ikke villet undlade at følge Bedaktionens elsk­ værdige Opfordring om en Udtalelse; men tillige villet pege paa Hovedpunktet i det kø­ benhavnske Byplanproblem. Jeg mener, at man bør vente med detaljerede Udredninger og specielle Domme paa Grundlag heraf, til det hele Problem har været Genstand for mere saglig Behandling end hidtil, og tillige indtil man i offentlige Forsamlinger er bleven nogenlunde klar over, hvad der indeholdes i Begrebet »Byplan«. Ingeniør V. M ALL ING : Spørgsmaalet »efter hvilke Hovedretningslinier en Byplan for Hovedstadens Udvik­ ling i de na*stc 50 Aar bor udarbejdes« kan næppe besvares i faa O rd , med et Slagord ell. lign. Før Spørgsmaalet finder en god Løsning, maa man vide, hvad Hovedstaden er, og om »ler er Udsigt til. at Hovedstaden vil udvikle sig i Fremtiden, og hvad der vil loraarsage en Udvikling. Først da kan vi give et fornuftspræget Fremtidsprogram for en formaalstjenlig Udvikling af Københavnsegnen. Gennem en saakaldt Bvplanunder- sogelse faar man stillet Grundlaget op. Forudsætningerne for en virkelig ingeniørmæs­ sig forsvarlig Løsning. 60