Forskønnelsen_1928

Sjwllnndssiden udenfor Voldene. Her er Hovedspørgsmaalet, om Hovedstaden skal ud­ vikle sig (il en stor tæt Bebyggelse, eller om man ved den fortsatte Udvidelse skal sørge Ibr at faa Bebyggelsen formet efter Planetsystemet. Begge Bebyggelsesformer har deres Fordele og Mangler, saa Spørgsmaalet linder ikke sin Afgørelse paa et Øjeblik. Det er ikke usandsynligt, at der allerede i disse Aar foregaar en Udvikling hen imod Planet­ byen, idet det synes, som 0111 der er ved at opstaa underordnede Centrer med Banker og efter Forholdene ret store Butikker. Nu kan Damerne godt købe deres Hat, Strømper og Handsker og undertiden en Kjole paa Østerbrogade ved Trianglen eller i Hellerup ved Takstgrænsen, det var utænkeligt for blot faa Aar siden, da skulde de ind paa Strøget. Nu kan man tænke sig at gaa i Biografen i de store luftige Teatre ved Østerbro­ gade o. s. v. Meget tyder hen paa, at en forsvarlig Løsning af Færdselsspørgsmaalet kun naas gen­ nem en Bebyggelse efter Planetbysystemet med et Net af brede, ubebyggede Hovedveje. Bebyggelsen maa væk fra Hovedvejene, Hovedvejene er at ligne med Jernbanestræk­ ninger, og paa dem lader man jo Sidesporene udgaa alene fra Stationerne, man kan ikke have det anderledes. Det skal sluttelig anføres, at det er en absolut Nødvendighed foren forstandig Udvik­ ling af Hovedstaden, at der kommer et virkeligt Samarbejde i Stand mellem Kommu­ nerne, saa de er villige til at yde Ofre for det fælles bedste, for Egnen som Helhed. 1 dette Forhold bor Kommunalpolitikkernes Idealisme være fremherskende fremfor deres »kommunalegoistiske« Forretningssans. Fliv. Borgmester //. C. V. M Ø LLER : Naar Havneautoriteterne nu bar vedtaget, at Havnens fremtidige Udvikling — særlig under Hensyn til Industriens Vækst — skal gaa i sydlig Retning, maa Grunden vel nær-( mest søges i de store Havneanlæg, som allerede nu findes Svd for Langebro, hvor man paa Sjællandsiden efterhaanden ergaaet til langt større Dybder(ca. 7 ,5 m) end oprinde­ lig forudsat (5m )a f Hensyn til Kalkbundens Beliggenhed, ligesom man ogsaa paa Amager­ siden har foretaget betydelige Udvidelser mod Syd for at indvinde et stort Landareal til »Østasiatisk Kompagni« til Trods for Anbringelse a f Kajinure paa og Uddybning i den hanrde Kalkbund, og teknisk set maa det vel siges, at der ikke ligger nogen stor Fristelse til at gaa videre, og man har da ogsaa bestemt sig til ikke at indskære Bassiner paa Amagersiden. Det er da ogsaa at antage, at man gennem lange T ider vil have tilfredsstillet Indu ­ striens Trang til Arealer med Vandfront ved at færdiggøre de Anlæg, som ligger Nord for Spærreda-mningen i Kalvebod Strand, hvorved der ikke vil tilføres de to Broer over Havnen nogen nævneværdig Forøgelse hverken a f Landfærdselen eller Gennemsej­ lingen. En yderligere Forøgelse af Havneanlæget i sydlig Retning, saaledes som af Havne- bygmesteren projekteret til Havnens nuværende Sydgrænse eller som af den tidligere Stadsingeniør foreslaaet omtrent helt ned til Avedørepynten, vil selvfølgelig genrejse den gamle Tanke om Tilvejebringelse af et Sydløb ned til Køge Bugt, og her er Situationen da denne — efter de stedfundne Boringer — , at med den valgte, gunstige Beliggenhed af dette Sejlløb vil man uden i overvejende Grad at komme ned i Kalkbunden kunne uddybe eller udgrave til en Dybde a f 7 m. Men saa rejser det Spørgsraaal sig, om denne Dybde, der a f Hensyn til de store Udgifter foreslaas tilvejebragt i liere Rater (først til 5,5 m) er tilstrækkelig til at opnaa den tilsigtede Frekvens med Østersøen og Kieler- kanalen. som nu er udelukket ved Drogdens S m Vanddybde. Øg skal man gaa videre med Sydløbets t dgravning, skal denne paa en (> a 7 km lang Strækning foretages gen-

f>‘2