591173324

Nogle Bemærkninger

i Anledning af

20 Aars Dagen for Stiftelsen

De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation

i Kjøbenhavn.

København. Fr. Weiss’ Bogtrykkeri. 1904

Ætsningerne er udrørte i »Politiken«s Reproduktionsanstalt.

°\Q°yO

S ygekasser kendtes allerede i det 18de Aarhundrede lier i Landet. Fra deres første Begyndelse var deres Or­ ganisations-Form den samme som den Dag i Dag. Man træffer ikke blot i de første Love — eller Conventioner, som de kaldtes — det ugentlige Kontingent, Indskudet (Indskriimingspenge), Karenstid og Ventetid, den obligato­ riske Sygehjælp, Lægeattesten, Regnskabsaflæggelse, Revi­ sorer og Generalforsamling, men man linder ogsaa Kontrol af Syge, Dispensation for kroniske Sygdomme og Mulk- terne. — Saa tidligt som 1. April 1792 støder man — i Typografernes Sygekasses Convention — paa Bestemmelser, som skal afbøde det samme Misforhold, der i vore Dage søges undgaaet ved Overflytningsreglerne. — Alene paa ét Omraade er Sygekasserne løbet fra deres Fædre: disse fik den Gang ikke Tilskud fra Stat eller Kommune, og det varede mange og lange Aar, før dette skete. Den ydre Anledning til Dannelsen af De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation blev da ogsaa tilfældigt netop Spørgsmaalet om en kommunal Lempelse til de kø­ benhavnske og frederiksbergske Sygekasser. Den 13. April 1883 af boldtes i København et Møde af Bestyrelserne for tiere københavnske og frederiksbergske Sygekasser, som besluttede at indgaa til Frederiksberg Kommunalbestyrelse med et Andragende om, at Sygekas­ serne maatte erholde samme Ret til al indlægge Patienter paa Frederiksberg Hospital til samme modererede Betaling, som Københavns Magistrat havde tilstaaet dem.

I dette Møde deltog blandt andre Formanden for »Fre­ deriksberg Sogns Sygekasse«, Modelsnedker ./. R. Nielsen, som derefter var Medindbyder til et stort Fællesmøde i København den 29. og 30. August s. A., hvor 80 køben­ havnske og frederiksbergske Sygekasser havde ladet sig repræsentere ved 231 Delegerede. Paa dette Møde vedtoges en Række Beslutninger af stor Betydning, hvis Udførelse blev overdraget til et Udvalg paa 9 Medlemmer, af hvilket

J. R. N ie l s e n Den første Formand for »De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation«.

./. R. Nielsen ligeledes blev Medlem. — Under dette Sam­ arbejde modnedes Tanken hos ham om at danne en stor Organisation, der skulde knytte de københavnske Syge­ kasser fastere sammen, og han^udsendte da sammen med lire andre Sygekasseformænd efterstaaende Indbydelse til et Møde paa Frederiksberg den 28. April 1884, paa hvilket del besluttedes at danne en Forening af de københavnske og frederiksbergske Sygekasser.

' /

S • ' - i . " '

r' ' vV ?

A -A -

C / J ' / ^ ' O

■ '^ ^ -if—i ' ^

sC^C£^s>

^

-<£ -A ~

/

V - ’

/.✓

S s ifS*

't^csS

^ < A ^ A / * ^ l> F

,.//A

y

c ^ L ^ r A ' ^ ^ C : ,

^ / / O -A -

c^yy

-

a^.-Vx^ Æl~±- * T^-' y'.

*yx

^

j u -.

"A

/ a

Lat-V^y^

j

i / i A-(Q-J l S

'

^ ^ jyL ;

■stsa**C '

? C sɣZzJe.

4

- ^■3e*SX*-J ( c

f a ib s

.

* c -

s $ _^ -l-/ j , t / J'^r_^(_ jy f c '>■ r .^ f j f '

c.«-<. •J s .,

*

A f Indbyderne til Mødet, der saaledes blev Foreningens Stiftere, er Chr. P. Hansteen senere afgaaet ved Døden. — Frederiksberg Sogns Sygekasse er ophørt at bestaa, Gades Sygeforening er optaget i »De forenede Snedkeres Syge­ kasse« og Skotøjfabrikernes Sygekasse i »Sygekassen for Skomagere og deres Familier«. Mødet overdrog Fabriksformand Chr. P. Hansteen og Typograf Chr. Louw at udarbejde benboldsvis Lone og Pro­ gram for den ny Forening, som i December samme Aar fik Navnet »De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation « samtidig med, at Lovene og Programmet efter en længere Diskussion vedtoges. Lovene og Programmel tryktes — og er maaske af den Grund ikke indførte i Protokollen. Medens Lovene er gaaet tabt, anføres lier Foreningens første Fællesrepræsentationen vil ved Samarbejde yde sin Hjælp til al inddrage alle danske Sygeforeninger i Repræsentationen og gjennem stadige Forhandlinger søge at gjøre Fælles­ repræsentationens Medlemmer enige om Fremme af saadanne Spørgsmaal, som enten gjennem Staten eller Kommuner kan komme Sygekassernes Medlemmer i det Hele til Gavn. Fællesrepræsentationen vil særlig have sin Opmærk­ somhed henvendt paa: 1) at Apothekerforholdcnc ordnes saaledes, at Sygekassernes Medlemmer lettere og billigere kunne erholde deres Medicin, og hvis tilfredsstillende Overenskomst i saa Henseende ikke kan tilvejebringes, da at drøfte hvad der ellers kan gjøres; 2) at søge Kommunens Bistand til Afhjælpning af, at Med­ lemmer af Sygekasser eller i det Hele Landets Be­ folkning bliver anvist fra Hospitalerne, og søge Hos­ pitalernes Udvidelse fremmet i Forhold til Tilvexten af Danmarks Befolkning; .‘1) at der paa forskjellige Steder (Distrikter) af Kjøbenhavn samt Provinsbyer oprettes Lægestationer , hvor Alle — særlig om Natten og i pludselige Sygdomstilfælde PROGRAM - for De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation.

— kan erholde hurtig og øjeblikkelig Lægehjælp uden Betaling; 4) at virke hen til, at Begravelsesvæsenet paa alle Omraader ordnes paa den bedste og for Befolkningen mest til­ fredsstillende Maade; 5) at søge Kommunens eller Statens Hjælp til Uddan­ nelse af et fornødent Antal kvindelige og mandlige Sggeplejere til Anvendelse i Hjemmet under Sygdom hos den mindre bemidlede Befolkning; 6) at arbejde hen til Oprettelse af Alderdomsforsørgelses­ anstalter ved Statens Hjælp paa en heldig og tilfreds­ stillende Maade baade for Medlemmer af Syge- og Begravelsesforeninger og i sin Helhed til Nytte for Befolkningen, 7) at andrage Staten om aarlige Tilskud til Sygeforeningerne i det Hele saaledes, at den Ubemidlede ved ringe Kontingent kan sikre sig og Familie baade Syge-, Medicin- og Begravelseshjælp; 8) at alle danske Sygekasser ved Ensartethed søger at komme bort fra Konkurrenceuvæsenet og derved vinde Befolkningens Sympathi og Indmeldelse i Sygekas­ serne, for deraf at forhindre Mange til at komme under Fattigvæsenets Omsorg; 9) at arbejde lien til Gjensidighed mellem Provinsernes og Kjøbenhavns Sygekasser saaledes, at Medlemmer af en Provinssygekasse, der bosætter sig i Kjøbenhavn, strax kan indtræde i en af de Sygekasser, som del­ tager i Fællesrepræsentationen, og at det samme kan linde Sted overfor Medlemmer af en kjøbenhavnsk Sygekasse, som bosætter sig i Provinserne; og endelig 10) at de eventuelle Begunstigelser, der gjennem Repræsen­ tationen opnaas for Sygekasserne, kommer alle de Sygeforen inger til Gode, som deltage i »De samvir­ kende Sygekassers Fællesrepræsentation«. Del besluttedes ligeledes i December 1884, at Forenin­ gen skulde staa aaben for alle Sygekasser, ogsaa saadanne, som ikke var anerkendte af Magistraten, o: ikke havde Ret til at indlægge Patienter paa Kommunens Hospitaler. Foreningen lededes i Begyndelsen af Indbyderne. Først 21. Januar 1885 valgtes et Forretningsudvalg paa 3 Med­ lemmer, der den 20. Februar s. A. suppleredes med en Kas-

s

serer og den 18. Marts s. A. yderligere tilføjedes 2 Medlem­ mer. Fællesrepræsentationens første Forretningsudvalg kom saaledes til at bestaa af: ./. li. Nielsen, Frederiksberg Sogns Sygekasse, Formand. Chr. Louw, Enigheden af 1880, Sekretær. Chr. Petersen, Den broderlige Enigbeds Understøttelsesfor­ ening, Kasserer. N. Hansen, Typografernes Hjælpekasser. S. Magnnssen, Enigbedens Syge- og Begravelseskasse af 1866. C. Sørensen, Smede- og Maskinarbejdernes Sygekasse. Den 20. Februar 1885 havde Repræsentantskabet ved­ taget følgende Forretningsorden:

FORRETNINGSORDEN ved

De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation.

(Som vedtaget paa Mnanedsniødet den 20. Febr. 1885.)

1) Som Medlem af Fællesrepræsentationen er den, der ved skriftligt Mandat beviser at være valgt af den Forening, han repræsenterer, og har betalt Kontingent for ét Aar med 5 Kr. til Fællesrepræsentationens Kasserer. Dog optages ogsaa enkelte Medlemmer i Repræsen­ tationen, naar de underkaster sig dennes Love og For­ retningsorden. 2) De valgte Suppleanter af de deltagende Foreninger har Ret til enhver Tid at overvære Repræsentationens Møder samt deltage i dennes Forhandlinger, men har ingen Stemmeret. 3) Fællesrepræsentationen afholder Møde den 3. Onsdag i hver Maaned. Dog kan Forretningsudvalget indkalde til Møde, saa ofte det tinder det nødvendigt. Tiden og Stedet til Afholdelse af det aarlige Møde bestemmes af Forretningsudvalget. 4) De Delegeredes Mandat regnes fra 15. Januar og gælder i et Aar. 5) Ved Mødet i hvert Aars Februar Maaned vælges en Kasserer samt Forretningsudvalget, som bestaar af 5 Medlemmer.

Valget af Forretningsudvalget foregaar paa følgende Maade: Hvert Medlem faar udleveret en Stemmeseddel, som udfyldes med 5 Navne. Stemmesedlerne tilbage­ leveres uden Navns Underskrift. I)e Medlemmer, som faar de Heste Stemmer, er valgt til Forretningsudvalg. Valget af Kasserer foregaar ved skriftlig Afstemning, medens al anden Afstemning i Repræsentationen fore­ gaar ved almindelig Haandsoprækning og Stemmefler­ hed. Er Stemmerne lige, betragtes Sagen som forkastet. 6) Forretningsudvalget vælger selv sin Formand og Sekre­ tær. — Formanden aabner de maanedlige Møder, som ledes af en ved hvert Møde valgt Dirigent. Er Stem­ merne lige i Forretningsudvalget ved Afstemning, er Formandens Stemme den afgørende. Kassereren fører Regnskab over Repræsentationens Indtægter og Udgifter samt fører Bog over Navnene paa de deltagende Foreninger og deres Delegerede. Sekretæren fører Protokol over Repræsentationens Forhandlinger samt maa være Kassereren behjælpelig med andre indenfor Repræsentationen forekomne Skrive­ arbejder. Ved Maanedsmødet i Januar fremlægger Kassereren Regnskabet i revideret Stand, som maa være under­ skrevet af hele Forretningsudvalget. 7) All andet vedrørende Repræsentationen ledes af Forret­ ningsudvalget, som er ansvarlig for sine Handlinger overfor Repræsentationens Medlemmer. De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation var nu fuldt færdig og rede til at arbejde paa Løsningen af de store Opgaver, der forelaa. Den indgik straks (18. Marts 1885) til Apothekerfor- eningen med et Andragende om yderligere Rabat paa den Medicin, Sygekasserne købte, men fik under 17. Juni s. A. Afslag herpaa. Samtidig behandlede den Gang paa Gang det allerede i det førstomtalte Møde den 13. April 1883 om­ handlede Spørgsmaal om Moderation paa Frederiksberg Hos­ pital , og indtil 1897 indsendtes Gang efter Gang Andra­ gender herom til Frederiksberg Kommunalbestyrelse, som stadig afslog Begæringen. Dernæst rejses Spørgsmaalene

om Læge-Natstationer, en Medicinal-Produktionsforening og Samarbejde med Provinserne endnu samme Aar i Juli Maaned. Men Resultaterne er kun tynde eller ingen og Vejen til dem overmaade vanskelig. Efter Indbydelse af Stiftsfysikus Trautner sender Fælles­ repræsentationen i August 1885 ./. It. Nielsen og N. Hansen til de fynske Sygekassers Møde i Odense. Repræsentatio­ nens Kasse er lom, og Sygekasserne ntaa sammenskyde Rejsepenge; men de venter ogsaa at linde Fynboerne rede til Forstaaelse og Samarbejde. Da de Delegerede vender tilbage og meddeler, at de ikke har faaet Lov at tale paa Mødet endsige faaet Plads i Udvalgene, er Harmen stor. Man har kun faaet konstateret, at der er Landsygekasser paa Fyen, som nøjes med et Kontingent af 7 V 2 Øre maa- nedlig. Spørgsinaalet om Læge-Natstationer ønsker man først al forhandle med Lægerne og indbyder dem til Møde. Der kommer kun én. Ufortrødent indkaldes der til et nyt Møde, hvor et Udvalg af Lægeforeningen indfinder sig, og hvor man straks lader Spørgsinaalet om Natstationer falde og i Stedet derfor ønsker Fælleslæger (for liere Sygekasser), for at faa mindre Lægekredse. Lægernes Ordfører indrømmer, at der dog bør være én Læge i Rhabarberlandet, og at én er for lidt for St. Stefans Sogn, men han er ængstelig for, at Folk vil komme tiere til Lægen, naar Vejen til denne bliver kortere. Der bliver intet ud af Sagen den Gang. Som bekendt har Forholdene senere medført, at Lægeantallet er blevet større og Kredsene mindre i Byens Udkanter. Københavns Lægeforening har selv oprettet Natstationer. Som Følge af Apothekernes Afslag paa Andragendet om større Rabat paa Medicinen, fremsattes Forslaget om Oprettelsen af en Medicinal-Produktionsforening, og det fandt en varm og ihærdig Støtte hos en af Københavns Droguister. Dette vanskelige Spørgsmaal blev det en yderligere betæn­ kelig Sag at indlade sig paa, da Lovgivningen formentlig forbød Oprettelsen af en medicinsk Forbrugsforening, især da der netop af det offentlige var skredet ind mod Vester- Nebels Forbrugsforening i Jylland, som havde forhandlet

Medikamenter til sine Medlemmer. Men paa den anden Side havde Kommunehospitalet Ret til at have sit eget Apothek, og da del derved sparede over 50 Procent, gav dette Sygekasserne Lyst til at føre Sagen videre. Foreløbig gjaldt det om at faa afgjort, om del var lovligt at drive Apothek. Man vedtog derfor at støtte Bevægelsen for at lade Vester-Nebel Sagen komme for Højesteret og sammen­ skød et Beløb som Tilskud til Omkostningerne ved en saadan Sags Førelse, hvortil der samledes ind i alle mulige Foreninger af lignende Art. Afdøde Højesteretssagfører Od. Hansen havde underkastet Lovlighedsspørgsmaalet en Prø­ velse og troede paa et heldigt Udfald, støttet af afdøde Højesteretssagfører Salomon. Men da denne skulde føre Sagen, opdagede han, at Vester-Nebel Forbrugsforenings Love var saa mangelfuldt affattede, at Foreningen alene af den Grund rnaatte tabe, og hermed laa hele Spørgsmaalet for denne Gang. 1 Fællesrepræsentationen havde man med den største Ihærdighed kastet sig over alle de her nævnte store Op­ gaver, hvortil kom et Forslag om en Alderdomsforsørgelses- kasse, fremsat 15. September 1880. Maaned paa Maaned blev de diskuterede, Andragender, Betænkninger og Adresser vedtoges, men Tiden gik og efter 4 Aars Forløb havde man kun opnaaet et eneste nævneværdigt Resultat: At holde Liv i De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation. Denne havde slaaet større Brød op, end den kunde bage, den bestod til syvende og sidst dog kun af et Mindretal af københavnske Sygekasser og var ikke i Stand til at til­ tvinge sig den fornødne Respekt i de afgørende Situationer. Paa Rigsdagen begyndte Arbejdet for Sggekasselonen, som Fællesrepræsentationen kun fik ringe Indflydelse paa. Om­ vendt fik denne Lov den allerstørste Betydning ikke blot for de til Fallittens Rand bragte Sygekasser, men ogsaa for Fællesrepræsentationens Vækst og Styrke, hvad der vil fremgaa af følgende Oversigt

OVEB S I GT over Antallet af Sygekasser og disses Medlemsantal i De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation. ultimo 1885 20 Sygek. m. ca. 8,000 Medl. 1880 22 — - - 9,200 — 1887 20 — - (A f disse 20 foreligger Oplysning Medlemmer) fra de 14, der havde 73117 1888 17 — - ? 1889 20 — - ? - 1890 30 — - 16,056 Medl. (12,510 Md. , 3,546 Kv.) 1891 39 — - 21,801 (16,007 » 5,794 » ) 1892 53 — . - ? ? ? 1898 52 — - ? ? ? 1894 52 — - 47,846 — (26,434 » 21,412 » ) 1895 51 — ■ - ? ? 9 1890 52 - — - 58,452 — (30,600 » 27,852 » ) 1897 54 — - 63,727 (32,789 » 30,938 » 1898 59 — - 62,883 (33,316 » 29,567 » ) 1899 59 — - 70,848 (37,359 » 33,489 » ) 1900 05 — * - 80,763 (41,694 » 39,069 » ) 1901 64 — - ( ja. 87,000 (ca. 44,500, ca. 42,500) 1902 67 — - - 90,000 — ( - 46,000, - 44,000) Ved Midten af April 1904 tæller De samvirlkende Syge- kassers Fællesrepræsentation 09 Foreninger, hvis Navne lindes anført Side 18— 19. Ved Stiftelsen af De samvirkende Sygekassers Fælles­ repræsentation indmeldte sig følgende Sygekasser: Det broderlige Samfunds Sygekasse. Enighedens Sygekasse af 1880. Enighedens Syge- og Begravelseskasse af 1800. Tjenestetyendes Sygekasse af 1870. Den broderlige Enigheds Understøttelsesforening. Typografernes Hjælpekasser.

Skotøjsfabrikernes Arbejderes Sygekasse. Smede- og Maskinarbejdernes Forbund. Classenske Boligers Sygekasse. Syge- og Begravelseskassen Nutiden.

I)e forenede Snedkeres Syge- og Begravelseskasse. De barmhjærtige Brødre. Arbejderforeningen af 1. Februar 18(17. Fremtids Haab. Cigararbejderforeningen. Gades Sygekasse. Skomagersvendenes Syge- og Begravelseskasse. C. B. Hansens Arbejderes Syge- og Begravelseskasse. Stolemagersvendenes Syge- og Begravelseskasse. De forenede Arbejderes Sygekasse. 1 de første 5 Aar, fra 1885— 1889, boldt Antallet af Syge­ kasserne sig omkring 20, Antallet af Sygekassemedlemmerne omkring 9000. — Ved Slutningen af denne Periode be­ gynder Agitationen for, at Staten skal træde hjælpende til, at tage Fart, og Antallet af saavel Kasser som Medlemmer fordobles paa et eneste Aar og stiger vedblivende meget stærkt, saa at Fællesrepræsentationen i 1892, 8 Aar efter, er naaet til at repræsentere 5 Gange saa mange Sygekasse­ medlemmer. I 1899 — efter el Decenniums Forløb — er Kassernes Antal 59 mod 20, Medlemmernes 70,848 mod ca. 9000. Af disse 70,848 Medlemmer er kun 1565 ikke- statsanerkendte. Tilvæksten falder imidlertid for den største Del paa Kvinderne, der er stegne fra ca. 8000 til 33,489, medens Mændene er gaael frem fra ca. 6000 til 87,359. Stigningen vedvarer stadig. De samvirkende Sygekasser repræsenterede 1902 ca. 90,000 Medlemmer og Tallet vil nu være nær 100,000, af livilke stadig kun en Brøkdel er uden­ for »Lov om statsanerkendte Sygekasser«. Fællesrepræsentationen havde i Aarene umiddelbart for­ inden denne Lov udkom al mulig Grund til al se Frem­ tiden i Møde med Bekymring. Af de 17 Foreninger, som i 1886 indsendte deres Regn­ skab, havde ikke mindre end 12 Underskud. I 1887 el ellers godt Sygeaar — havde af 14 Kasser de 5 Under­ skud. 1Aaret 1890 var der en gennemsnitlig Tilbagegang i Formuen af 54 Øre pr. Medlem, det følgende Aar endog af 73 Øre pr. Medlem. Under disse Forhold kredsede alle

Tanker om den ventede Sygekasselov. og jo længere Tid, der gik, des mere voksede Fordringerne. Den 18. Oktober og 19. November 1888 var der holdt Møder om det i Rigsdagen da forelagte Lovforslag om Syge­ kasser. Det mødte almindelig Kritik. Paa den anden Side kunde Sygekasserne ikke fuldt ud slutte sig til den af For­ retningsfører P. Knudsen stillede Resolution, der krævede fri Medicin, frit Hospital og statsansatte Læger, idet man vist­ nok særlig frygtede for, at de sidste ikke vilde bringe Sygekasserne den tilsigtede Gavn. Ved Valgene i 1890 blev Valgkandidaterne overalt interpellerede om deres Stilling til Knudsens Resolution. Umiddelbart derefter indgiver Fælles­ repræsentationen Andragende til Rigsdagen om Forhøjelse af det i Loven foreslaaede Tilskud. I August 1890 boldes of­ fentligt Møde, hvor Formanden for Sygekasselov-Udvalget, Trier, taler om Loven, og Aaret efter boldes det store Møde i »Fønix«, hvor 700 Sygekasse-Repræsentanter viser Resolu­ tionen tilbage til de samvirkende Sygekassers Fællesrepræ­ sentation og forlanger den drøftet i de forskellige Svgefor- eninger, hvis Forslag skal danne Grundlaget for en ny Ud­ talelse, der imidlertid først skal forelægges til Godkendelse paa et senere Fællesmøde. Fællesrepræsentationen modtog nu en Del Forslag fra forskellige Sygekasser, udarbejdede en Henstilling til ved­ kommende Folkethingsudvalg og indgav denne, idet den samtidig lod de udenforstaaende Sygekasser vide, at de maatte træde indenfor Repræsentationen for at faa Ind­ flydelse paa dens Beslutninger. Rigsdagen tog kun lidet Hensyn til denne Henstilling. Den 12. April 1892 blev » Lov om statsanerkendte Sygekasser« given. Misfornøjelsen med denne var almindelig, men Syge­ kasserne begyndte dog at søge Anerkendelse, bertil i ikke ringe Grad animeret af Lægerne, der netop havde fremsat Fordringer om en Forhøjelse af Honoraret med 50 Procent. Med denne Honorarstigning fornyedes Lægekontrakten den 1. Januar 1893, samtidig med, at de første Sygekasser fik Statsanerkendelse, og Lægerne har ikke senere, heller ikke ved den 1903 fornyede Revision af Kontrakten, stillet Begæring

om højere Betaling. Forretningsudvalget udarbejdede en Vejledning til Affattelse af Vedtægter for anerkendte Syge­ kasser og indgav et Andragende til Magistraten, dels for at opnaa de størst mulige Fordele for de statsanerkendte Syge­ kasser og dels om Bibeholdelse af Hospitalsmoderationen for de Sygekasser, som ikke vilde eller ikke kunde søge Statsanerkendelse — et Andragende, som Magistraten kun betingelsesvis imødekom. Det blev saaledes ikke blot Sygekasserne, men ogsaa Københavns Kommune og Sygekasselægerne, der høstede Gavn af Sygekasseloven. Med Frederiksberg Kommunalbestyrelse ligger Repræ­ sentationen fremdeles i Krig for dog at faa den til at give i det mindste samme Indrømmelser som Københavns. — Endnu i Marts 1895 lyder Svaret stadig: »Nej«. Det blev paany indgivet, men der maatte først komme en ny Kom­ munalbestyrelse, fremgaaet af Valgene, før dette rimelige og beskedne Krav opfyldtes den 1. April 1897. Paa Køben­ havns Amts Sygehus er Forholdene endnu strammere, idet man der tager Betaling for Extravagt for Børn, som slet ikke har haft Extravagt. Udvalget klager til Amtmanden, der beordrer Amtssygehuset til at betale Pengene tilbage. En betydelig Indrømmelse vinder Sygekasserne i Køben­ havn, idet der for Patienter, der indlægges paa denne Kom­ munes Hospitaler refunderes et tilsvarende Beløb for hver 13 Uger, der er betalt. Men i 1895 kommer en ny og mærkelig Sag frem. Udvalget bringer i Erfaring, at Magistraten forlanger Be­ taling for Sygekassemedlemmer, der indlægges som lidende af venerisk Syge, og da Sygekasserne — under Henvis­ ning til Lov af 10. April 1874 — nægter dette, nøjes man paa Hospitalet med al give Konsultation i Steden for al indlægge dem. Det nytter ikke, at Udvalget taler om den stærke Fare for Udbredelse af Smitte, herved opstaar. Man bar fundet denne ny Maade at fortolke Loven paa og lader den ny Æra bestaa den Dag i Dag. Men til Gengæld ind­ byder den nylig stiftede »Forening til Kønssygdommenes

Bekæmpelse« Fællesrepræsentationen til at støtte denne lige saa smukke som vanskelige Opgave. En stadig tilbagevendende Klage giver Kommuneautori- lelernes Praktisering af Fattiglovens § 63 Anledning til. Efter at Forretningsudvalget i 1898 havde indgivet et paa nøj­ agtige Undersøgelser baseret Andragende til Kommunal­ bestyrelsen, hvilket optoges til en velvillig Debat i Borger­ repræsentationen, indtraadte en Forbedring i Forholdene, som nu atter ere forværrede og foranlediger Sygekasserne til fornyet Optræden. Siden det mislykkede Forsøg i Aaret 1885 paa al etab­ lere Samarbejde med Provinssygekasserne var gjort, bar København og Landet gaaet hver sin Vej i lange Tider. Imidlertid medførte Overflytningsspørgsmaalet, at der maatte et Samarbejde i Gang, og den 16. August 1899 deltog Fælles­ repræsentationens Formand i et Møde i Nyborg af de dan­ ske Sygekassers Centralforeninger. Næste Aa-r skulde de københavnske Sygekasser faa An­ ledning til at gøre Gengæld. De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation havde modtaget en Opfordring fra den socialdemokratiske Rigsdagsgruppe til at give sin T il­ slutning til det af Gruppen i Rigsdagen indbragte Lovfor­ slag om Oprettelse af Sanatorier for Lunyetnberkiilose oy Kirtelsyge. Vel havde Københavnerne deres Kommunes store og prægtige Sanatorium i Boserup Skov at ty til, men de saa slrax, at Spørgsmaalet ikke var københavnsk, men dansk, og de tog Initiativet til en omfattende Agitation for Sagen. Den 30. Oktober 1900 samledes i København 27 Delegerede for 13 Centralforeninger, repræsenterende over 1100 Syge­ kasser og 300,000 Medlemmer. Mødet vedtog en Adresse til Regering og Rigsdag om Oprettelsen af Folkesanatorier samt en Opfordring til Medlemmer af Danmarks Sygekasser om at underskrive Adressen. Denne Opfordring blev spredt over Landet i et Antal af 300,000 Exemplarer og blev til- bagesendt Forretningsudvalget med 228,826 Underskrifter fra 923 Sygekasser. Den umiddelbare Følge af denne Kampagne var Stif­ telsen af » Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelsea.

og i Rigsdagen vedtog man Nedsættelsen af » Tuberkulose- kommissionen «, i hvilken Sygekasseinspektøren, 77i. Sørensen fik Sæde, efter at de danske Centralforeninger havde rettet en Opfordring til Regering herom. Denne Kommission har forlængst afgivet sin Betænkning, i hvilken Sygekassernes Interesser er varetagne af Sygekasseinspektøren. Der mangler nu kun Lovforslaget fra Regeringens Side. Al dette ikke er forelagt har været Sygekasserne en betydelig Skuffelse, idel

Snedker N. P. C hristensen Nuværende Formand for »De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation.«

Justitsministeren baade overfor Delegerede fra Danmarks Centralforeninger i Efteraaret 1903 og senere overfor Folke- thinget har afgivet Løfte om al fremsætte Lovforslag paa Grundlag af Kommissionens Betænkning. Imidlertid føler Sygekasserne sig forvissede om, at dette Lovforslag ogsaa uden et saadant Løfte snart maa se Dagens Lys. Trangen til, at Staten skal gribe ind, enten i den ene eller den anden Form, er nu bleven saa stærk og almindelig, at intet kan standse den.

Forretningsudvalget for De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation den 28. April 1904: Snedker N. P. Christensen, Udvalgets Formand, Forretningsfører Vald. Bergenholz, Udvalgets Sekretær, Skibstømrer C. Christensen, Borgerrepræsentant R. P. Daugstrup, Borgerrepræsentant Gustavsen,

Restauratør Ludv. Jensen, Fabrikant F. A. Nordgreen.

De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentations

Medlemmer 28. April 1904.

Enigheden af 1880 (N. P. Christensen). Tjenestetyendes Syge- og Understøttelsesforening (L. Larsen). De forenede Snedkere af 1802 (Snedker L. Larsen). Arbejderforeningen af 1. Febr. 1867 (Fabrikant Nordgreen). Cigararbejdernes Sygekasse (Andreasen). Skomagersvendenes Sygekasse (R. P. Daugstrup, Borgerrepr.). Bogbindernes Sygekasse (G. Lindgreen). De forenede Arbejderes Sygekasse (Vilh. Nielsen). Bagernes Sygekasse ( H. J. Nielsen). Enigheden af 1860 (P. Petersen). Lolland og Falsters Hjælpekasse (H. Christensen). Fremtids Haab (C. Malmherg). Hattemagersvendeforeningens Sygekasse (P. C. Engelbrecht). De Classenske Boligers Sygekasse af 1868 (./. Christoffersen). Murersvendeforeningens Sygekasse ( Megersahm). Bryggeriarbejdernes Sygekasse (C. Poulsen). Vævernes Sygekasse ( H. Fos.s). Alderstrøst (C. Christensen). Gensidig Alderdomsstøtte (Olsen). Sygekassen for Fabriken »Aluminia« (,/. Jacobsen). Gensidig Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere (Dr. med. H. P. Ørum, Borgerrepræsentant). Møllersvendeforeningens Sygekasse (,/. Andersen). Kultorvets Sygekasse (L. Andersen). Arbejdersamfundets Syge- & Begravelseskasse (L. Nielsen). Den typografiske Forenings Sygekasse (G. Clausen). Bødkersvendeforeningen af 1862 ( V. C. Rathké). Smede- og Maskinarbejderforeningen af 1862 (Vald. Olsen). Syge- & Begravelseskassen af 8. April 1888 (P. Jochims). Ølhandlerforeningen af 19. Maj 1887 (P. Nielsen).

Marinens private Maskinv. Syge- & Understøttelsesforening af 14. Febr. 1873 (P. Svendsen). Sadelmagernes & Tapetserernes Sygekasse (P. Rasmussen). Fremtiden af 1898 (L. Petersen). Blikkenslagersvendenes Sygekasse (A. (instansen, Borgerrepr.). Dragør & Omegns Sygekasse (E. F. V. Hendrichsen). Skrædersvendenes Sygekasse af 1862 (Eriksen). Hustømrernes Sygekasse (Møller). Pakhusarbejdernes Sygekasse (J. V. Larsen). Vennernes Sygekasse (O. A. Lund). Den broderlige Syge- og Hjælpekasse i de Classenske Boliger (Liansen). Tobaksspindernes Syge- og Begravelseskasse (,/. N. Hansen). Sejlmagersvendeforeningens Sygekasse (Oluf Johansen). Syge-& Begravelsesforeningen St. Stefan af 1889 (A. Holgersen). Karetmagersvendenes Sygekasse (F. Hansen). Understøttelsesforeningen »Funktionæren« (A. Davidsen). Politiets Sygekasse (Politibetjent R. Andersen). Alm. Syge- og Alderdomsunderstøttelsesforening af 1853 (E. Bynck). Sygekassen Kjøbenhavn (Fabrikarbejder P. Bentzen). Den broderlige Arbejderklasses Hjælpeforening (Larsen). Guldsmedesvendenes Sygekasse (V. Frandsen). Sygekassen for Enhver (Forretningsfører E. F. Poulsen). Arbejderklassens Syge- og Begravelsesforening af 1867 (C. Reitzel). Nutiden (Vilh. Beckmann). Handelsstandens statsanerk. Sygekasse (Direktør Ahrcntz). Den broderlige Enigheds Sygekasse af 1899 (./. R. Nielsen). De forenede Snedkeres Hjælpekasse af 1899 (IJnd). Hjælpekassen »Privat« (C. A. Broberg). Glarmestersvendenes Sygekasse (F. Lorentzen). Grovsmedenes Sygekasse (N. F. Hansen). Possementmagernes Sygekasse (G. Andersen). Husum Sygekasse (Tømrer M. Rasmussen). Oxelberg Arbejderes Sygekasse (Snedker Jørgensen). Dansk Sygeplejeraads Sygekasse (Professorinde Tscherning). Sundbyernes Syge- og Begravelseskasse (A. Lagstrøm). Venners Haab. Litografisk Sygekasse (Johnsen). Malerforeningens Sygekasse ( Will. Hansen). Folkevennernes Sygekasse (H. Mathiesen). Den alm. Arbejdersygekasse ( N. C. Liansen). De blindes Sygekasse (P. Larsen).

De samvirkende Sygekassers Formænd og Sekretærer

fra 1 8 8 4 —1904 .

F o r m æ n d : J. R. Nielsen, 1X84. Zinglersen, 1888. Daugstrup, 1890.

N. P. Christensen, 1891. A. C. Salling, 1893. F. Nordgreen, Juni 1895. i V. P. Christensen, Septb. 1895.

S e k r e t æ r e r : Chr. Loiuv, 1881.

//. Rasmussen, 1880. N. Hansen, 1887. C. Poulsen, 1890. Vakl. Olsen, 1895. L. Petersen, 1897. V. Bergenholz, 1900.

Made with FlippingBook Annual report