Brandmandsliv_1937

44 Den sorte Brandmand bor nu saa fint som paa et Slot, de ved nok der, hvor Volden den gik fløjten; han har et vældigt Taam med en nydelig Kalot, og under den til Tørring' hænger ,Sprøjten, og der er han bestandig til Udrykning klar paa mindste Vink af C,arissen eller Meier, det gaar sgu saa gesvindt som at tænde en Cigar'; en Brandmand han med Ilden bare leger. Om. Københavnerne tænker særligt paa Brandstationens. Taam , naar de taler om København som Byen med «de skønne Taame, er nu ikke ganske sikkert, men Stationen har nok med sine rummelige Lokaler, med Gaaid og Stalde forekommet Brandmændene et helt Slot mod den gamle Hovedstation i Nikolaj Taam . Særlig Staldene, hvor Brandvæsenet nn fik Plads til sine egne Heste, betød et stort: Skridt fremad. Dog har det nok været, med lidt. Vemod, at man forlod det. gamle Nicolaj Taam , og i Vagtjoumalen finder man ne- denstaaende lille trykte Vers mdlklæbet; hvorfra det stammer vides ikke, men det taler sit. eget Sprog. Farvel Du kære. Du gamle Taam ,

Gid Du maa Mive, hvad Du vær tilforn, En Højhed stolt med Spir «og Krone paa. Og saa en Kirke ved din Side faa. Luk Porten op da nu. For sidste Gang Vi drager bort med Klokkeklang. Hejs. Dannébroge paa den ny Central, Som nn vor Fremtidsbolig være skal. Du nye Hus, hvor nit vi drager hen,, Gid Du vfl værne om vor fælles Yen! Den gode Aand, som fulgte med os Md, Gid den maa felge os ud i den nye Tid.

Paa åen nye Hovedstation fik åen vagthavende Brønd- fuldmægtig Vagdokaler ved Siden af Brandvæsenets Telegraf-