Brandmandsliv_1937

64 man: Pissss, Pissss — punkteret. Det var maaske lidt ond­ skabsfuld, men de Høvle havde nok drillet ham. Brandkorpsets Heste er et Kapitel for sig selv. Naturligvis vidste Hestene, hvad det betød, naar Klokkerne gik, selv om

de ikke alle var saa kloge som »Morten«, der, naar Telegra­ fisten raabte Adressen ud fra Vinduet paa første Sal, og det var til en af de offentlige Brandalarmer, straks satte i Gang og ganske utvivlsomt kendte den rigtige Vej til Alarmen; kun et Opløb paa Vejen kunde bringe den ud af Fatning, for saa troede den bestemt, at det maatte være derhenne, og saa var den næsten ikke til at faa paa andre Tanker. Det var jo ikke søvnige Heste, Brandkorpsets, saadan som Sporvognshestene, og der var dem imellem, der havde al mu­ lig Lyst til at gøre sig ud til Bens, naar de skulde ud, men ifølge Sagens Natur blev der gjort kort Proces med de gen­ stridige; engang hændte det, at en Hest under Morgenrengø­ ringen paa Hovedstationen tog sig en Udgangstur ud paa Vestre Boulevard, saa hele Mandskabet maatte ud at fange den; — om det er derfor, at Magistraten har opstillet »Heste- betvingeren« lige ud for Brandstationen, skal jeg lade være usagt, men det kunde se ud som en Tanke. Brandstationen paa Frederikssundsvejen blev taget i Brug den 1. Juli 1907, og Brandfuldmægtig Lunn flyttede ud paa