Brandmandsliv_1937

66

det i ældre Brandinspektørers Erindring, men efter de Histo­ rier, der nu og da fortælles om dette Køretøj, maa det have været ligefrem spændende at køre med det, idet man øjensyn­ lig aldrig vidste, naar det gik i Staa, saa man maatte se sig om

efter en Droske, og det fortælles endda, at naar det først var gaaet i Staa, kunde det kun køre hjem i Bakgear. I 1907 ændredes ogsaa Vagtturnus, der hidtil havde været saaledes, at en Brandmand var to Døgn paa Vagt og saa havde et Døgn fri, medens

det nu blev saaledes, at Vagten blev paa eet Døgn og saa eet Døgn fri, hvilket jo var en væsentlig Forbedring. Dog hav­ de den nye Vagtordning en sørgelig Mangel derved, at den lagde afgørende Hindringer i Vejen for Brandkorpsets Sang­ forening, der som Følge af disse maatte lægge op, da det blev umuligt at samle dens Medlemmer, og Sangforeningens man­ ge glade Sammenkomster, Udflugter og Fester er nu kun Min­ der om svundne, glade Stunder.

Brandmandssang. Brandmænd, Brandmænd, stram jer op, nu brænder Hytten; vor Kaptajn har sagt sit Ord, Hurra, nu gaar det løs. Nu, Kammerat, nu skal vi prøve, nu, Kammerat, nu gælder det en Dyst, vor værste Fjende gaar vi kækt i Møde, vi gaar til Kamp mod Ild af Pligt og Lyst. Men skulde en af os i Kampen blegne, og skulde en for Luen faa sin Død, vi har en Bøn, en Bøn for vore egne.