Brandmandsliv_1937

70 hæftige Eksplosioner, der fra Tid til anden rystede det, er ikke godt at sige, men muligt kunde den paa Vandet flydende og brændende Petroleum have tændt viden om. Man havde den­ gang ikke Skum, der kunde kvæle en saadan Brand, man hav­ de ikke anden Udvej end at prøve at drukne den, og det lyk­ kedes da ogsaa, lige inden Skibet skulde til at synke. Brandinspektør Friis, der var vagthavende, havde Hænder­ ne fulde og Ansvaret for, at det rigtige blev foretaget, og han havde saa travlt, at han slet ikke havde Tanke for sin sæd­ vanlige Passion — at fotografere, — men bedst, som Branden var paa sit højeste, og Eksplosionerne gjorde det uvist, om det vilde gaa, óg medens der endnu var Grund til at frygte, at man hvert Øjeblik kunde faa i det mindste en Del af Skibet i Ho­ vedet, bemærker Brandinspektør Wissing ganske tørt: »Skal vi ikke hente Kameraet?« Historien er ganske karakteristisk baade for Friis og Wissing. Friis, der bærer Ansvaret, glemmer ganske sin sædvanlige Passion, medens Wissing, der ganske vist ikke er tynget af noget Ansvar, men dog, som alle de andre, kan vente at faa lidt af Skibet i Hovedet, koldblodigt bemær­ ker: »Skal vi ikke hente Kameraet?« Og Bemærkningen fal­ der nøje i Traad med hans Svar, da han efter sin første Brand blev spurgt om, hvad han tænkte, da han kørte ud til denne. »Jo, da jeg saa et mægtigt Brandskær, tænkte jeg, — saah, — der bliver en nederdrægtig lang Rapport at skrive.« For Tilskuerne er en Ildebrand sædvanlig et storslaaet Skuespil, men for Brandmændene er det oftest et baade fare­ fuldt og anstrengende Arbejde, derom taler Brandkorpsets Journaler deres tydelige Sprog, naar de fortæller om tilskade­ komne eller røgforgiftede Brandmænd, som det hyppig sker ved en større Brand, men om mangen, haard Tørn staar der ofte intet, og om de talrige Gange, hvor det paa et hængende Haar kunde være gaaet galt, bevarer kun Brandmanden selv en sød Erindring. Naar det har gaaet haardt til inde ved Ilden, hvor Huden bliver stram af Heden, og Luften er tyk af Røg og Damp — altsaa ligesom paa Kolberger Heide, — og Klæderne er gen­ nemblødte af det sivende Vand, kan Luften udenfor synes is-