Brandmandsliv_1937

91 at Korpset blev alarmeret til Brand i en af de gamle Patricier- bygninger henne i Frederiksholms Kanal, hvor et større Selskab var samlet hos den kendte Kulgrosserer Christensen, hvor Hu­ sets Værtinde var den af det hele København i sin Tid saa beundrede Scala-Primadonna Oda Alstrup. Selskabet havde siddet omkring den store Kamin, da der pludselig var faldet en stor Klump brændende Sod ud paa Kamintæppet; og saa kom altsaa hele Koret. Først den stovte, gamle Sprøjtefører Justesen i Spidsen for Sprøjteholdet, der efter en ganske nybagt Brandinspektør med Ordonnansen i Følge. »Det er Skorstensild,« afgjorde Justesen lakonisk og travede ud gennem Lejligheden og op ad Køkken­ trappen til Tagetagen. Den nybagte fulgte pligtskyldigt med, glad ved at undgaa at svare paa alle de Spørgsmaal, der svir­ rede ham om Ørerne, om hvad man vilde foretage; det hvor­ om han nemlig ikke havde nogen Anelse. Man travede op ad en Mængde Trapper, og under Vejs brød han sin Hjerne med, hvad der egentlig var at gøre ved en Skorstensbrand. At man maatte holde Øje med, at Ilden ikke gennem en Revne tændte uden for Skorstenen, var han jo nok klar over, men var der andet, mere? Naa, man kom op paa Loftet, hvor Justesen følte paa Skorstenen og sagde: »Den er godt varm,« hvorefter Inspektøren ogsaa følte paa Skorstenen og bekræftende udtalte: »Ja, den er temmelig varm.« — Pause. — »Er der sendt Bud efter Skorstensfejeren om at komme og line Skorstenen af,« sagde saa pludselig gamle Justesen. »Næh, men vi kan jo lade Ordonnansen ringe.« Atter begav man sig ned ad Trapperne, og da nu Selskabet paany omringede Brandinspektøren, kunde han med sagkyndig Mine besvare de mange Spørgsmaal, om hvad man vilde gøre, med Orakelsvaret, at Skorstensfejeren vilde komme og »line Skor­ stenen af«. Det vidste ganske vist ingen, hvad var, men man undsaa sig formodentlig for at spørge; ganske vist var Brand­ inspektøren heller ikke selv helt klar derover, men det skulde han vel vare sig for at røbe. Saa bød hans Ungdoms beundrede Primadonna ham paa Vin og Kager, og han overlod Justesen at klare Skorstenen, og