S_FørOgNu_1921

„Aa, hvad? kom nu!“ sagde de. „De er da ikke storagtig?“ Jeg havde virkelig Besvær nok ved at slippe fra dem. Jeg maatte skynde mig at blive færdig i Byen, for snarest mulig at komme tilbage til Landstedet.“ — — —

R e i n h a r d I s e l i n var i 1740 indvandret fra Schweiz og havde i Hovedstaden grundlagt et stort Handelshus og var Direktør for „Det asiatiske Kompagni“. Han var bleven udnævnt til Konferens- raad og ophøjet i Friherrestanden. I 1764 flyttede han det af ham paa Christiansholm indrettede Kattuntrykkeri hertil og gav Ejendommen Navnet „Rosendal“. Den bag dette Trykkeri beliggende Del af det store Areal var i 172(5 bleven solgt til Greve F e r di n a n d A n t o n D an n e s k j ol d-L au r v i g, som paa Ejendommen opførte en Hovedbygning paa 19 Fag, 2 Etager høj foruden Kælder samt en kun 1. Etages Bygning paa 18 Fag. Bag denne Ejendom ned til Sundet laa det kgl. Fiskehus, det laa ud til den saakaldte gamle Kongevej. De kongelige Fiske­ damme laa hinsides denne Vej og den i 1730 anlagte Strand­ promenade til Charlottenlund. I 1761 skænkede Kongen Fiske­ huset til Geheimraad H. A h l e f e l d t .

Om Østerbro paa det Tidspunkt, Porten, Ravelinen og Alleerne etableredes er der ikke meget at berette. Ved Alleen tilvenstre laa Matroskirkegaarden (Holmens Kirkegaard) og tilhøjre Soldater­ nes Kirlcegaard (Garnisons Kirkegaard); den første var anlagt i Aaret 1.666, den anden i Aaret J711 under Pesten i Hovedstaden. Holmens Kirkegaard er den ældste af alle Hovedstadens Kirke- gaarde. Om begge disse Kirkegaardes Historie vil vi senere give Beretning i et særskilt A fsnit; de mange Minder, der knytter sig til de Helte som hviler her, fortjener at kendes af alle vore Læsere.

Rot. „Rør og N u“ ved E lfelt.

Ø sterbrogade Nr. 7, „Institut St. Josep h “, opført paa Grunden, hvorpaa V illaen, som ses øverst paa Side 286, laa.

Assistentsraad J e n s N ils s ø n T o il e r , senere adlet „von Rosen- heim“, erhvervede (ligeledes 1688) Grunden Nord for Harboe’s Have, den saakaldte „Rosenengen“ eller „Rosenvænget“, opkaldt efter R o s e n h e im , som Aaret derefter (altsaa i 1689) solgte Grun­ den til Biskop H a n s B a g g e r. I Løbet af de paafølgende 79 Aar blev Grunden atter og atter Genstand for Salg, indtil den 1768 erhvervedes af den fornævnte R e i n h a r d I s e l i n som for Haven, inclusive den i samme opførte Gaard, betalte 8000 Rdlr. Nu ejede Iselin altsaa et meget stort Terræn som delvis gik over til J o h a n F r e d e r i k C la ss e n som i 1783 ægtede Iselin’s Enke. Iselin efterlod sig 2 Døtre, den ene M a r i e M a r g r e t h e gift med Kammerherre Rigsgreve C. F. E. R a n t z a u , den anden A n n a C a t h r i n e gift med Kammerherre G. P. A. Bosc de l a C a l m e t t e . Moderen oprettede 2 Stamhuse for disse Døtre, Iselingen og Kosen- feldt, desuden arvede Grevinde R a n t z a u Rosendal og Rosenvænget, der ifølge den med hendes Ægtefælle oprettede Separationskon­ trak t skulde tilfalde ham efter hendes Død. Arealet omfattede 24 Tdr. Land. Rosendal og Rosenvænget afhændedes i 1803 til F r e d e r i k J o h a n T u t e i n , en Søn af Iselins Kompagnon, og for­ blev i hans Slægt til 1857, da Ejendommen solgtes til Kaptajn

Først i Slutningen af det 18de Aarhundrede begyndte der at komme Liv paa Østerbro. I Aaret 1767 anlagde Præsten ved St. Petri Kirke Dr. B a l t h a s a r M u n te r> Fader til Biskop F r e d e ­ r i k M u n t e r og Digterinden F r e d e r i k k e B ru n , det første virke­ lige Landsted for Enden af Sortedamssøen paa Byens Side. Fra H usets Vinduer havde man en vid Udsigt over Sundet til den svenske Kyst og ind over Københavns Volde med de mægtige Træer og de mange Møller (de fornævnte Østerbro Alleer var endnu ikke plantede). Denne Ejendom blev nedbrudt i 1807. Udenfor Østerport op til Østerbrogade udfor Sortedammen havde Raadmand V e r n e r C l a u m a n n ’s Sønner, af Kong F r e d e r i k II I erholdt i Bytte et større Areal for en stor Have, som laa nærmere inde ved Byen og derfor blev inddraget under Befæstningen. Der blev anlagt flere Haver, forinden J e n s H a r b o e paa Arealet i 1688 anlagde sin store Have. Den Harboeske Have kom senere paa mange forskellige Hænder forinden den i 1762 gik over paa den bekendte R e i n h a r d I s e l i n ' s Hænder. Bogholder ved Ost­ indisk Kompagni senere Borgmester og Justitsraad H o lm s t a d havde blandt andre ejet Ejendommen. 11716 fik han Privilegium paa Anlæget af et Kattuntrykkeri paa Ejendommen.