KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

Gamle krøniker og årbøger fortæller nu og da om krigeriske begi­ venheder i og ved byen og om kirkens og kronens standende strid om højhedsretten. I stadsretter, jordebøger og andre bevarede dokumenter finder vi de første vidnesbyrd om byens retsforhold, om skatter, om næringsliv og kommunal forfatning. Men man kan ikke uden vilkårlig­ hed bestemt fastslå, hvornår København blev købstad eller hovedstad, fæstning eller orlogshavn. Læser man imidlertid »Tidstavlen« fra år til år, samler lyset sig mere og mere om København som rigets vigtigste by, militært og politisk, økonomisk og kulturelt, og mange landshistoriske hovedbegivenheder fin­ der derfor deres plads her som særlig københavnske mærkepunkter: Universitetets grundlæggelse, bursproget på Gammeltorv den 30. oktober 1536, hvorved reformationen indførtes, arvehyldingen på Slotsholmen den 18. oktober 1660, den danske nationalscenes grundlæggelse i Lille Grønnegade, Struensee’s ophøjelse og fald, frihedsbevægelsen i 1840’erne, der førte til grundlovens givelse, det første socialistiske røre, begiven­ hederne omkring regering, rigsdag og nationalbank under de to verdens­ krige, flådens sænkning den 29. august 1943 o. m. a. Omkring disse hovedpunkter grupperer sig de mange mindre begiven­ heder og træk, der tilsammen danner billedet af hvert enkelt år, hver enkelt periode. Broget og mosaikagtigt bliver indtrykket, men netop der­ ved supplerer »Tidstavlen« den almindelige historieskrivning, der be­ handler hver side af byens liv for sig. Det har f. eks. sin interesse at se, hvilke indre-københavnske begivenheder, der har fundet sted samtidig med den slesvigske treårskrig 1848-1850: at »Blåtåm«s arrest ved Lange­ bro i disse år blev nedrevet, at den første stenograf ansattes (ved Rigs­ dagen), Frederiksberg fik sin første gadebelysning, socialistiske teorier fremsattes første gang af Fr. Dreier, adgangen til Langelinie blev fri, Thorvaldsens museum åbnedes, byen fik sine første transportable kloset­ tønder, at det kuriøse udsalg af drikkevand fra Roskilde åbnedes ved Rundetårn, Pjaltenborg brændte, fremmede jøder fik adgang til at bo­ sætte sig, Kvæsthusbroen anlagdes, diskussionen om kvindernes emanci­ pation begyndte, og borddanseepidemien udbrød. Ved læsningen af de sidste årtiers tidstavle vil ikke mindst eftertiden få et indtryk af de vældige verdensbegivenheders genspejling i det køben­ havnske dagligliv i denne periode og af de store tekniske fremskridt, som vort slægtled har oplevet. Et særligt hjælpemiddel ved brugen af »Tidstavlen« giver Emnelisten. Ved dens hjælp finder man for det første med lethed svaret på mang-