KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

foldige spørgsmål, der opstår under læsning eller samtale, men som man sjældent har rigtig kronologisk rede på: når forsvandt Lucie-Møllen fra det nuværende rådhus’ plads? når forsvandt Bethelskibet? og når de »Seks Søstre«? Når begyndte den brune rotte at plage vor by? Når anlagdes de første kolonihaver? Når så vi første gang »levende billeder«? og når oplevede vi den første radio-udsendelse og den første fjernsynsudsendelse? Når kom juletræer hertil, når kunstige tænder, tournurer og gargonne- moder, fyldepenne, grammofoner, bananvogne, gennemhullede skille­ mønter, gravco og elektriske køleskabe? Også de første majdemonstra­ tioner og mannequinopvisninger omtales. Men foruden disse spredte oplysninger yder emnelisten, navnlig ved hjælp af sine talrige gruppe-henvisninger, vejledning til at følge enkelte sider af byens udvikling i hovedtrækkene. Den giver os mærkepunkteme i byens ydre vækst, arealindvindinger ved gave, køb, mageskifte eller ved udfyldninger i havnen. Den fortæller, hvordan jorderne mellem Sortedamssø og Hellerup kom i Københavns borgeres besiddelse under biskop Jacob Erlandsen, da de i året 1254 blev fritaget for at betale græspenge til Serridslev bymænd; hvorledes Frederik I, Christian II I og Frederik II I ved rige gaver udvidede byens grænser; den fortæller om de store indlemmelser —af Christianshavn i 1674, af enklaverne i Dronningens Enghave 1867-88 og af Brønshøj, Valby og Sundbyerne i 1900 og om de senere store kommunale grund­ køb. A f største betydning for byens vækst og udvikling er befæstningens historie (se i emnelisten ordene: befæstning, demarkationslinien, Vester­ port, Nørreport, Kastellet, Østervold etc.). Indtil Christian IV ’s tid var bebyggelsen begrænset af en voldlinie, der rimeligvis er fastlagt alle­ rede af biskop Absalon, og som den dag i dag har efterladt sine spor i vore gaders linieføring (knækket i Vester Voldgade ved Vartov og i Nørre Voldgade ved Købmandsskolen). Christian IV inddrog først Bre- merholm og siden kvartererne uden for den gamle Østerport under fæst­ ningen, idet han anlagde en ny vold fra Nørreport til Kastellet. Herved fordobledes den indre bys størrelse, og kongen havde endda planlagt en langt større udvidelse - bag søerne - som det dog ikke lykkedes ham at gennemføre. I to hundrede år hindrede disse volde og demarkations­ bestemmelserne byens udvidelse og forstædernes opvækst. Først i 1852 - ved lov af 6. januar —blev der givet luft, idet man fik fuldstændig byggefrihed uden for søerne, og nu tog forstædernes bebyggelse vild fart; 9