KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

lige haft en kamp at føre. Med hensyn til byggemåden fejrede enevæl­ dens skønhedsbegreb sin sejr ved forordningerne af 1737 og 1795, som vi skylder det rolige, ensartede præg, der endnu særkender dele af den gamle by. Særlig monumentale eller historisk betydningsfulde bygningers historie er medtaget. Det gælder slottene og kirkerne, byens forskellige rådhuse, palæer, kaserner, hospitaler og museer, Bispegården, Universitetet, Told­ boden, arkitektonisk betydningsfulde privathuse o. m. a., deriblandt også længst forsvundne som klostrene, Boldhuset, Sankt Anne Rotunde, slot­ tets ladegarde, Store Lækkerbidsken, Efterslægtens Gård, Admiralitetet, Admiralsgården, Brokkensbod, Blågård, Solitude, Vodroffgård. Emnelisten giver dernæst midlerne til at følge byens liv ude og inde og de forhold, hvorunder det leves. Den samler under ét de store ulykker, der har ramt København, krigsbegivenheder, brande, pest, dyrtid. Den fører os til heksebålet, retterstedet, fængslet og kirkegården. Og til de kuriøse begivenheder, der samlede hele samtidens interesse, og som ti'ods deres reelle ubety­ delighed erindres som »typiske tilfælde«: »den stærke mand«, synåle­ jomfruens bedrag, Granbergs mislykkede ballonfart, Fanden i Lakse­ gade, Pjaltenborgs brand. Den lader os følge fremskridtets vej på de forskellige områder. Henvisningen belysningsvæsen fører således læseren tilbage til den første nødtørftige gadebelysning under Christian V (forordning af 25. juni 168 1), der i 1771 henlagdes under magistraten. Det første forsøg på gadebelysning ved hjælp af gas foretoges af en blikkenslager på Købmagergade i 18 13, men måtte forbydes, da det fremkaldte opløb. I 1847 blev »magistratsmåneskinnet« afskaffet, og den 4. december i857 gav tranlygterne endelig plads for gaslygterne. Samme år kunne man se det elektriske lys forevist på Ridebanen ved Christiansborg; 24 år senere tændtes den første elektriske buelampe uden for National (nu National-Scala); dette var dog kun et privat arrangement ; offentlig elektrisk gadebelysning fik vi først - på Kongens Nytorv - den 26. maj 1892. Og i oktober samme år kom de for gadebelysningen så betydnings­ fulde auer-brændere med glødenet hertil. Også gadefærdselens historie har sine mærkepunkter. Til fods, til vogns og til hest har man bevæget sig, før historiens optegnelser er begyndt. Men »Tidstavlen« kan berette om bærestolenes (portechaiser­ nes) indførelse (1664), om de første drosker (1828), diligencer (1834), omnibusser (184 1), jernbaner (1847), sporvogne (1863), cykler (1876),

11