KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

og der opstår en vis skiftende arbejdsdeling mellem dem. Lidt efter lidt flytter en del af detailhandelen ind i butikker i de faste huse, men de har langt fra haft så iøjnefaldende et udseende som nutidens butikker. Endnu i 1844 vakte det betydelig opsigt, da modehandlerinde Louise Rasmussen (den senere grevinde Danner) udstillede en reklame­ vinduesdukke i sin forretning i Vimmelskaftet 38. En julebasar, der arrangeredes af Industriforeningen i årene 1841-43, gav stødet til, at de handlende selv begyndte at pynte deres vinduer ved juletid. Mange forretninger, der nu tælles i hundredvis i København, fandtes for få menneskealdre siden slet ikke, således blomsterforretninger (den første oprettedes 1834), spækhøkerforretninger (1828), handel med fotografi­ ske artikler (1862) etc. Nyere foreteelser er også schweizer-caféer (1788), dampvaskerier (1847), dampkøkkener (1856), annoncebureauer (1858), patentbureauer (1860), kiosker (1896), selvbetjeningsforretnin­ ger (1949). Erhvervenes organisationer går tilbage til middelalderen: Stiftelsen af laug og gilder, myndighedernes kamp mod deres magt; hovedpunk­ terne i den merkantilistiske næringspolitiks historie - de store handels­ kompagnier, stats-manufakturerne og de monopoliserede industrier - indtil frikonkurrencens successive sejr i første del af det 19. århundrede. I det sidste hundrede år skabes der imidlertid en række nye bedrifts­ koncentrationer, denne gang på privat initiativ og støttet af store private bankinstitutter. Også de vigtigste af disse er omtalt i »Tidstavlen«, især hvor de har haft betydning for dansk virksomhed på verdensmarkedet. Organisationer af mere speciel art er medtaget, hvor de står som udtryk for gennembruddet af et nyt, oftest kulturelt røre i byen, som f. eks. musikliv, dramatiske klubber (fra 17 hundredtallet), afholds- bevægelse, nye sportsgrene, ligbrænding, borgerlig konfirmation o. m. a. En række andre emneord viser hen til tildragelser, der illustrerer det moderne samfunds trinvise udvikling. De sociale kampes forum er nu et andet end i middelalderen og under enevælden. Om strejker hører vi vel allerede i 1734 (ved opførelsen af Sofie Magdalenes Christians­ borg) og i 1794, men først efter den fri forfatnings indførelse begynder socialismens historie i København. Den første socialistiske folketingskan­ didat opstilledes allerede i 1852 på Christianshavn, men opnåede kun 109 stemmer; derefter hører vi intet til bevægelsen, før Louis Pio i 1871 begynder sin agitation. »Tidstavlen« beretter videre om den første socia­ listiske fagforenings dannelse samme år, om kampen på Fælleden den 5. maj 1872 og fører os frem til Socialdemokratiets sejr i borgerrepræsen*3