KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

tationen 1917, 8 timers arbejdsdagens gennemførelse i 1919 og til dan­ nelsen af det første socialdemokratiske ministerium i 1924. På samme måde giver den gennem en række data gangen i kvinde­ sagens udvikling fra den dag, da kvinder første gang mødte som til­ hørere til H. G. Ørsteds forelæsninger på Universitetet i 1805 og frem­ komsten af Clara Rafaels Breve i december 1850 til gennemførelsen af kvindernes valgret i 1915. Emneordene grundlovskampen, forsvars­ bevægelsen, provisorier m. fl. henviser til forskellige sider af vort politi­ ske liv, som har særlig tilknytning til hovedstaden. Helt ind i hjemmene er virkningerne af den nyere tids sociale udvik­ ling trængt. Indirekte fortæller tidstavlen også herom. Indførelsen af centralvarme (se årene 1825, 1885 og 1925 - den første kommunale varmecentral, w.c.’er (1894), personelevatorer (1894), støvsugere (1904), smørrebrødsforretninger (19 14 ) og folkekøkkener (19 17 ), elek­ trisk lys, elektrisk køkken, frigidaire o. m. a. betyder tilsammen en revolution i det daglige liv. En gruppehenvisning som vandforsyning viser, hvilken lang og besværlig række trin hjemmenes forsyning med en af de vigtigste livsfornødenheder har gennemløbet - fra »Vater- konsten«s indretning på Christian IIF s tid til vor tids mægtige udvidel­ ser af de artesiske boringsanlæg ved Taastrup-Valby, Søndersø og Lejre. Det kulturelle liv i København var fra første færd knyttet til kirken. Byen var Roskildebiskoppens domæne, dens ældste skole, Metropolitan- skolen (fra omkring 1209), var oprettet af kapitlet, klostrene var kir­ kens værk, det første store åndelige røre i byen var reformationen. Mærkepunkter i kirkens og gudstjenestens historie efter reformationen er påbudet (fra 1577) om, at mænd og kvinder skal stå på hver sin side i kirken, kætterforfølgelserne, indførelsen af dansk salmesang i 1640, af det nugældende ritual i 1685 og af konfirmationen i 1736, ophævelsen af straffen for ikke at gå til alters i 1757 og af djævle- besværgelsen ved dåben i 1783; forfølgelsen af reformerte og andre kæt­ tere, Grundtvigs og Søren Kierkegaards kamp mod det bestående på kirkens område. Frelsens Hær; Oxford-bevægelsen m. m. nævnes. Om en kommunal skole hører vi første gang 1640. løvrigt havde man på denne tid - Christian IV ’s - størst omsorg for sømandsstandens uddannelse (se navigationsskoler). I 1665 ser vi en lærer tilbyde under­ visning i bogholderi; det er tillige det første avertissement, vi kender i Danmark. »Tidstavlen« fortæller om det store antal private skoler, der oprettedes i den filantropiske tid i slutningen af det 18. århundrede og om begyndelsen til rejsningen af de store moderne kommuneskoler. 14