KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e n g i - 1 2 5 7

4-500 års vækst. Byens areal inden­ for »plankerne« har været ca. 68 ha, hvoraf selve den gamle Skt. Klemens by kun dækkede 7 ha. Allerede i Absalons tid har bebyggelsen dog bredt sig uden for denne by, vel navnlig mellem Gammeltorv og den ny borg (Tyskemannegade, Øster Torv). Gadenavnene her tyder på indvandring af fremmede, måske de fra Roskilde i 115 8 uddrevne tyske borgere. 1193 . Pave Celestin II I bekræfter 25. marts Absalons gavebrev og omtaler kirkerne i Havn (Skt. Klemens), på Amager (Tårnby) og i Brønshøj som underlagt borgen. 1198 . Pave Innocens I I I bekræfter 13. nov. pave Urban I I I ’s brev af 1186 . 1209 . Vistnok i dette år indvies på kor­ sets ophøjelsesdag (14 . sept.) Vor Frue Kirke, der var grundlagt af biskop Peder Sunessøn. Den var en romansk kridtstenskirke. Han ind­ stiftede kirkens kapitel, bestående af en dekan og 5 kanniker. En del af kannikerne var sognepræster ved de underliggende kirker. Omtrent sam­ tidig må kapitlets skole, begyndelsen til den nuværende Metropolitanskole, antages at være oprettet på Nørre­ gade, nordvest for kirkegården. Den nævnes dog først 1246. 1230 . Valdemar Sejr overlader 1. aug. Saltholmen til Roskilde bispestol. Øen underlægges borgen i Kbhvn. Under denne konge (12 0 2 -4 1) synes forholdet til biskopperne i det hele at have været udmærket. 1238 . Biskop Peder Sunessøns søster, grevinde Inger af Regenstein, skæn­ ker sin store gård ved det nu­ værende Gråbrødretorv til et Grå- brødre kloster. Det var indviet til Skt. Katharina og var byens første og længe dens eneste kloster. På dets grund er fundet teglgrave og to tegl­ ovne, der senere gav plads for kloste­ rets kirkegård. 1240 . Den islandske skjald Jatgeir Torfason, der havde opholdt sig hos

Valdemar Sejr, bliver dræbt i Kbhvn. 1245 . Efter bispemødet i Odense (i febr.) beskylder Erik Plovpenning biskop Niels Stigssøn for forrædderi, forjager ham og bemægtiger sig Kbhvns borg og dens tilliggende. 1249 . Liibeckerne, der i den opvoksende by Kbhvn. så en konkurrent til deres øresundsvælde og havde forbundet sig med kongens broder Abel, erobrer borgen og byen, som plyndres og ned­ brændes, derunder også byens og nabolandsbyernes kirker. Dette førte dog til et pavebrev (af 7. marts 12 5 1) om bandsættelse af liibeckerne og erstatning til biskoppen og grå- brødrene. 1250 . Kong Abel tilbagegiver borgen og godset til biskop Jakob Erlands- søn. 1253 . Jakob Erlandssøn lukker Kbhvns porte for kong Christoffer, der er på flugt efter kampen mod sine broder­ sønner ved Skælskør. 1254 . Den 13. marts giver Jakob E r­ landssøn, der allerede da var valgt til ærkebiskop i Lund, Kbhvn. den før­ ste stadsret, idet han bekræfter ældre mundtlige vedtægter og tilføjer nye. Byen styres på biskoppens vegne af hans foged, 2 kanniker og andre bor­ gere, som vogter byens segl. Byen må frit lade sit kvæg græsse på nabo­ landsbyen Serridslevs græsmark ind­ til Rosbæk, der løb ud i Sundet tæt ved nuv. Scherfigsvej. I øvrigt sikres biskoppen eneret og byens uafhæn­ gighed af konge- og adelsmagt på en­ hver vis. - Efter »plovtallet« fra denne tid har Kbhvn. været den 4. største af Sjæ l­ lands købstæder (efter Roskilde, Næstved og Kalundborg). 1257 . Den norske kong Haakon Haa­ konson ankrer for Kbhvn. den 26. juni med en flåde på 3 15 skibe, og alle venter et angreb. Det lykkes dog Christoffer I at slutte fred og for­ bund med kong Haakon. Jakob Er­ landssøn opfordrer kong Christoffer til at ophæve alle købmandsgilder, da *9