KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e I 2 g 4 - i g i g

Ladbroen, men henviser al handel til boderne på torvet. Biskoppens eneherredømme i byen indskærpes stærkere end nogensinde. Alle gilder og forsamlinger, som ikke var ind­ stiftet af biskoppen med hans kapitels samtykke, forbydes. Et sådant forbud havde allerede Jakob Erlandssøn søgt gennemført (se 1257) mens gilderne var tilladt i kongens købstæder, hvor­ for forbudet vakte stor harme blandt borgerne. - Stadsretten forbyder også at krybe under »byens planker«. - Et frugtesløst mæglingsmøde mellem kongens repræsentant og »de fred­ løse« (fra Finderup lade) holdes i Kbhvn. 1295 . I harme over forbudet mod gil­ der og laug og i håb om støtte fra kong Erik Menved gør borgerne op­ rør mod biskoppen, ringer med storm­ klokkerne, samles om natten på Skt. Nikolaj kirkegård og beskyder bor­ gen med armbrøste og blider. Næste dag vedtog tinget en klage til kon­ gen. Biskoppen fik dog indgået for­ lig med borgerne, der måtte ydmyge sig og love ham lydighed i fremtiden, hvilket forlig stadfæstedes af pave Bonifacius V I I I d. 17. sept. Biskop­ pen fik ejendomsret til alle gildernes ejendele samt til jordstykker uden for byens grave. 1296 . Biskop Jens K rag pålægger 30. jan. i anledning af oprøret alle bor­ gernes ejendomme en årlig skyld til de syge i Helligånds hospitalet, som han havde stiftet, og som var under bygning. Hospitalet fik siden, da det flyttedes, navnet Vartov (se 16 19 ), og hedder nu Gammel Kloster. - Den fra fængslet i Søborg undvegne ærkebiskop Jens Grand mødes i Kbhvn. i febr. med pavens nuntius, Isarnus, hvorefter ærkebiskoppen drager til Rom. - Byens ældste bevarede segl er fra dette år. 1298 . Østergård, den senere Vingård, hvis hovedbygning fra 15. årh. delvis er bevaret i Vingårdstræde 6, nævnes

(29. jan.). Den var borgens ube­ fæstede ladegård, rimeligvis fra Absa­ lons dage. 1299 . Pave Bonifacius V II I stadfæster 9. marts endnu engang Absalons gavebrev til bispestolen af Køb- mannehafn og det halve herred, så­ ledes som det indeholdes i de åbne breve med kong Valdemars segl. - Efter at Jens K rag har klaget i Rom, og efter at forhandlinger har været ført forgæves, lyses riget i interdikt 7. febr. Et møde mellem de stridende holdes uden resultat i Dekanens Gård ved Vor Frue Kirkegård i juni og juli. 1304 . Skt. Peders (Skt. Petri) Kirke nævnes første gang 13. april, men er formentlig meget ældre. Den havde en del af sin menighed uden for by­ volden. - Interdiktet af 1299 hæves 4. marts, efter at kongen har ydmyget sig for paven. 1306 . Et nyt norsk angreb på byen, støttet af »de fredløse«, bliver afvist. 1307 . En læge nævnes første gang i Kbhvn. 1309 . Der sluttes fred i Kbhvn. mellem Norge og Danmark ved et konge­ møde 17. juli. 1312 . Borgerne i Rostock o. a. vendiske stæder hærger på Øresundskysten, bl. a. Amager. En bondeopstand føl­ ger; den underkues s. år, og kongen lader mange bønder hænge uden for Kbhvns volde. 1313 . Kapitlets kirker i Kbhvn. nævnes 4. marts: Skt. Klemens, Skt. Nikolaj og Skt. Peders samt Amager (Tårn­ by), Brønshøj og Rødovre (Awarthæ øfræ) kirker. 1316 . Vor Frue Kirke, som 4 gange var brændt, opføres efter branden 24. juli 13 14 i den skikkelse som den omtrent bevarede til branden 1728 o: en højgotisk murstensbygning. 1319 . Erik Menved fritager 17. maj Kbhvns borgere for at betale en told som er pålagt de fremmede køb­ mænd, »gæsterne«, men forbyder dem under streng straf at skjule 21