KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f Københavns historie igg6 -i6o 2

almuen, og p å Amagertorv flød en brønd med vin. Festen varede i 10 dage. M idt under festlighederne ud ­ bryder en brand, der fortæ rer 14 huse. 1597 . Tycho Brahe ankommer til sin gård i Kbhvn. (se 1589) ca. 29. marts fra Hven efter at undersøgel­ ser er påbegyndt for hans styrelse af lenet. D er rejses nu yderligere kla­ ger mod ham for kæ tteri og overtræ­ delse af ægteskabsloven. I juni for­ lader han for stedse byen og landet. - Boldhuset på Bremerholm, hvorefter Boldhusgade har navn, opføres. - Kongen overdrager vandmøllen til magistraten 3. okt. p. gr. af de sta­ dige klager over, at Møllekanalens slam ødelægger havneløbet, spec. ved Ladbroen. - Endnu i dette år ligger der et strå­ tækt hus klods op ad Vor Frue Kirke. 159 8 . Opførelsen af Lange Tøjhus på Slotsholmen påbegyndes, fuldført 1604. D et var det første af Christian IV ’s mange monumentale bygværker. - D et ældste bevarede kort over Kbhvn. er fra denne tid. 1599 . En pest bortriver ca. 8000 ind­ byggere, et tal, der dog sikkert er overdrevet. - Inddæmningsarbejderne bag slottet til Tøjhuset og Proviantgården og den flådehavn, der omsluttedes af disse (»Tøjhusgraven«) begynder 11. jan., fuldført 1614. - D et ældste kendte prospekt af Kbhvn.,forestillende belejringen 1523 eller 1535, er trykt i dette år i en oldenburgsk krønike. 160 0 . De tyske »Zunft«-skikke trænger herind ved denne tid sam tidig med en betydelig indvandring af tyske håndværkere (»de ziinftige svende« - zunft = laug). - Tobaksrygning begynder om trent ved denne tid i Norden. Christian IV lagde i begyndelsen brugen hindrin­ ger i vejen. - Kbhvns udseende var i 1500-tallet blevet betydelig forbedret. H ertil bi­ drog meget, at byen havde fået egne

teglgårde. Tidligere var det kun of­ fentlige bygninger og enkelte rig- mænds huse, som var grundmurede, men nu bliver udgiften til brændte sten og tagsten overkommelige for borgerne. D er bygges derfor adskil­ lige stenhuse, men flest af bindings­ værk, ofte i 2 etager og med gavl mod gaden. Store og anselige gårde med et karakteristisk ydre var byg­ gede af de indflyttede adelige og vel­ havende borgere. Slottet og et par kirker var blevet prydet med tårne og spir. Alligevel havde den by, som Christian IV overtog, i hovedsagen et m iddelalderligt præg; dens omfang var lille, der var endnu overmåde mange lave og små huse, gaderne var højst urenlige, brolægningen elendig, og deres bredde indskrænkedes bety­ deligt ved fremspringende trapper og boder på fortovene. Havneforholdene var utilstrækkelige, bl. a. fordi den gamle havn opfyldtes af Møllekana­ lens affald. Sundhedsforholdene var yderst slette, og antallet af dødsfald synes stadig at have ligget over an­ tallet af fødsler, i de mange pestår endda betydeligt over. Befolkningstil­ væksten skete da gennem indvan­ dring. Politisk var magten i byen efter de to borgerrejsninger efter de fire »borgerkonger« gået over til kon­ gen og adelen. Også de monopoler, laugene havde skaffet sig, begynder at komme i konflikt med regeringens økonomiske planer. - Den første botaniske have i Danmark anlægges på Studiegårdens grund ved nuv. K rystalgade; den indeholdt i hovedsagen kun lægeplanter. 1601 . En ny universitetsbygning indvies 26. juni. - Befaling gives, at alle landsbykirke­ klokker undtagen den største i hver kirke skal afleveres »rigets arkeli til bestyrkning og forbedring« o: til kanonfabrikation. 1602 . Kbhvn., Helsingør og Malmø får 20. april eneret på den islandske han­ del, der i 1619 organiseres i D et is­ landske Kompagni med hjemsted i 39