KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f Københavns historie 16 6 1-16 6 3

fornemste borgere, med hvem de skal rådslå om, hvad der kan tjene til sta­ dens og menighedens bedste, såvel som om dens indtægter og udgifter. Herved skabtes den kommunale for­ valtning, som i det væsentlige beva­ redes til 1840. Kongen skænkede byen Roskilde lehn (Bistrup gods), hvorved den fik en ejendom, der se­ nere blev meget værdifuld. - H øjesteret oprettes 14. febr. med lo­ kaler på slottet. Også borgerlige kunne blive medlemmer af denne ret. - Livgarden til hest oprettes. - En ny kirke opføres på Frbg. Den lå vest for Pile Allé. - Portpenge (1 skilling af hver vogn) indføres ved frd. af 12. m arts; de skal anvendes til gadernes renhol­ delse. - D et forbydes 4. juni at bygge mellem fæstningslinien og søerne (Kbhvns første dem arkationslinie). - Bønderne i Sundbyerne får ordre til at flytte til Christianshavn indenfor voldene (af m ilitære grunde). -D e r gives første gang bevilling (af 24. april) til afholdelsen af auktioner (»kommishandel«) i Kbhvn. D er an ­ sattes én, senere to auktionsmestre. - Paraplyer begynder at komme i brug ved denne tid. 166 2 . Nye kompagnier for den island­ ske og færøske handel dannes. - I 1662 og flg. år arbejdes der ivrigt på fæstningsværkerne for at udbedre de mangler, som havde vist sig under belejringen. —Skt. Anne Skandse om­ bygges til K astellet Frederikshavn af den hollandske ingeniør Henrik Ruse (senere baron Rysensteen). Byens volde gøres højere og bastionerne større, og Vestervold føres fra Vester­ port til dybet i stranden ved den i 1690 fuldendte Langebro. Løngangen nedbrydes og grunden til Frederiks- holms kvarter (Kalveboderne) op­ fyldes. - Gamle Kongevej anlægges. - Frederik III bygger »Prinsessernes Gård«, hvis hovedfløj nedbrændte i 1753, men hvis sidelænger endnu står

som indgangsbygninger til Frederiksberg Have. - Der gives 12. dec. tilladelse til opret­ telse af en »skauborg« (skueplads); der spilles tyske stykker, først i Bold­ huset, senere i et selvstændigt teater på Slotspladsen; teatret nedreves 1666. - Frederik I I I skænker fattigvæsenet en gård på Christianshavn til indret­ telse af et nyt børnehus; i løbet af få år blev det tillige en tvangsarbejds­ anstalt for voksne, hvori dreves en om fattende fabriksvirksomhed (spin­ dehus), og^ fra 1734 tillige rasphus, d.v.s.: arbejde ved raspning af farve- træ. D et fik i 1660erne tre valkemøl­ ler i gang ved Mølleåen; men det viste sig også nu vanskeligt at få va­ rerne afsat til private, og hovedafta­ geren var m ilitæret. - De danske præster i Kbhvn. klager til kongen over, at hele den store be­ folkningsforøgelse i disse år kommer den tyske menighed til gode. 1663. I det store terræn, som Christian IV havde indlemmet i byen, begyn­ der den private bebyggelse efter den i 1650 anlagte, nu af H. Ruse æn­ drede plan med parallelgader. Store (dengang kaldet Ny) Kongensgade var den første gade, der fuldendtes. I befolkningen var der megen uro over planen, da m an troede, at længdega­ derne blev anlagt, så de kunne be- stryges af kanoner fra Kastellet. - Der udstedes for første gang privile­ gium på en stivelsefabrik i D an­ m ark; den var anlagt på Christians­ havn. - Frederik I II giver bevilling til at indrette Charlottenlund Skov til et folkeligt forlystelsessted. - En italiensk opera-ballet kommer til D anmark (debuterer ved en hoffest på Frederiksborg). - Den ufuldendte Skt. Anne Rotunde kirke sprænges i luften 20. maj, og m aterialerne anvendes til andet byg­ geri. Den store grund benævnes i den følgende tid Skt. Anne K irkegård og benyttes bl. a. som eksercerplads,

4 *

51