KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f Københavns historie 1682 -1685

- Christian V ’s Danske Lov af 15. april skaber grundlaget for den nyere tids retsordning. - Ny vægt og mål indføres. - 9 bådsmænd henrettes ved Ø sterport (de 5 radbrækkes). De havde gjort m ytteri på orlogsskibet »H avm an­ den« og kastet den vestindiske guver­ nør og flere befalingsmænd i vandet. - N atvægterinstitutionen, et uniforme­ ret korps p å 68 m and, oprettes. Sam­ tidig indføres vægterversene (vistnok af K in g o ). - T hotts Palæ på Kongens Nytorv byg­ ges af Niels Juel. Ombygges i 1760- erne af Jard in ; siden 1930 fransk ambassadedomicil. - D er fastsættes en straf på 3 år i jern på Bremerholm for beskadigelse af gadelygterne. 16 8 4 . Nybrogade anlægges. - G rundstenen til Kvæsthuset ved Ny­ havn, hvor få år efter Kvæsthusgade blev anlagt, nedlægges 26. m aj. - Kongens Nytorv bliver halm torv og torv for fuglevildt og brændsel. D er var i forvejen hestetorv. - Også pladsen inden for V esterport (Vestertorv) bliver halm torv. - D et nye kvarter K alveboderne får officielt navnet Frederiksholm . Dets anlæg, derunder selve kanalen, er nu i det væsentlige færdigt. - Maskerader bliver almindelige ved denne tid. De havde dog tidligere væ­ ret brugt ved store hoffester, bl. a. ved »den udvalgte prins’« bryllup 1634. - Ingeniørkorpset oprettes under navn af »Den danske Fortifikations-etat« 6. nov. - D et tillades 16. dec. jøderne at holde gudstjeneste i private huse. 1685 og flg. år. En vold med 7 bastio­ ner lægges i en stor bue fra Store Torvegades yderste ende til Kvintus, hvorved hele havnen bringes ind un ­ der befæstningen og flådens nye leje beskyttes; anlægget fuldført 1692. - V ed frd. af 21. marts bestemmes det, at natmænd, hestegildere, skorstens­ fejere o. 1. skal anses som ærlige folk

(1682 fortsat) rede« personer og hofbetjente) stiftes 23. jan. - D en gamle saltskat ophæves 28. jan., og der indføres en grundskat, der atter hæves i 1694, hvorefter byen i over 100 år er fri for faste direkte ejendomsskatter (se 1802). - En indvandret franskmand får privi­ legium på oprettelse af et kniplings­ m anufaktur. - Damhuskroen nævnes første gang. - D et forbydes at kaste ballast i hav­ nen. - De to første »brandkompagnier« i Kbhvn. træder i virksomhed ved denne tid. - Demarkationslinien lægges ud til 2000 alen fra voldene (om trent til nuv. Jagtvej). Blegdammene får dog lov at blive liggende. - Bedemænd omtales første gang. - Ligbæringen, der hidtil havde været udført af laugene, overdrages til 36 dertil udnævnte mænd. K un studen­ terne gik dem vedblivende i næ rin­ gen. - Prinsens Bro (Tøjhusbroen) bygges. - Stadens Værtshus, »Store Lækker­ bidsken« (hvor nu »Højbrohus« lig­ ger), afhændes til private; gården brændte 1795. - G rundstenen til Vor Frelsers K irke nedlægges 19. okt. 1683 . Ved frd. af 27. febr., Kbhvns første fuldstændige byggelov, fastsæt­ tes, at alle huse i hovedgader skal opføres med grundm uret facade og være 2 loft høje. I sidegader er bin­ dingsværkshuse endnu tilladt. K ar­ napper og udvinduer (vinduer, der rager udover facadens plan) til gaden forbydes og øverste etage m å ikke bygges ud over nedre. Den følger i det hele barokkens bygningsideal. - En forordning af 13. marts sætter grænser for klædedragtens pragt, overdådighed ved bryllupper m. m. - Landartilleriets »Gamle L aborato­ rium« mellem Overg. n. V andet og Wildersgade springer i luften, hvor­ ved mange huse ødelægges.

56