KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f Københavns historie i y n —i y i g

bidrog til, at bestikkelighed, også på andre felter, bredte sig. - D er oprettes en »slavekasse« til ud ­ redning af løsepenge for søfolk, der var opbragt af sørøvere. 171 6 . Czar Peter den Store kommer til Kbhvn. 17. juli og Czarinaen 6 dage senere. - 2. okt. Czarina C atherina kører op på R undetårn i karriol, og czar Peter rider bagefter p å en russisk hest. - De russiske hjæ lpetropper, der til kø­ benhavnernes store uro havde slået lejr uden for voldene, trækker bort i efteråret, og med dem forlader czar- p arret byen 17. okt. 1717 . Ludvig Holberg bliver som pro­ fessor (først i metafysik) knyttet til Kbhvns universitet. - En værtshusholder får bevilling til at afholde »hidsninger« af tyre og hunde i sin ølhave bag (senere) ba­ ron Boltens gård (Gothersg. 8). 171 9 . Etienne Capion og Samuel v. Qvoten får tilladelse til at »agere ko­ medier« i det lille gjethus på K on­ gens Nytorv, en i 1698 opført tilbyg­ ning til gjethuset (for enden af H ol­ mens K an al). Den 17. maj 1720 får Capion kgl. privilegium. H er opfør­ tes i to år tyske komedier, sam t ar­ rangeredes maskerader, baller o. 1. Samuel v. Qvoten havde de foregå­ ende år givet forestillinger i skræd­ dernes laugshus i Brolæggerstræde. - Et lotteri oprettes første gang i D an­ mark. Der bortspilles kgl. jordegod­ ser. - Peder Paars udkommer. - En musketer, som havde forskrevet sig til djævelen, henrettes p å Nytorv. - Ny Toldbodgade brolægges, efter at store opfyldningsarbejder er fuldført (se 1708), og betegnes som »den realeste og længste gade i staden«. Tidligere havde den kun været en dæmning over det sumpede terræn. »Det røde Hav« opstår som T old­ bodens anlægsplads, og Kbhvns havn er nu udvidet med strækningen fra Bremerholm til Toldboden.

(17 11 fortsat) stændig i febr. 1712. T abet af m en­ neskeliv anslås til 22.000 eller tredie- delen af den samlede befolkning. D er m åtte indrettes flere assistenskirke­ gårde indenfor voldene m idt i den tæ tte bebyggelse og en pestkirkegård på Ø sterbro (nuvæ rende Garnisons K irkegård). Soldater og fanger fra Bremerholm udkommanderes til at begrave ligene (ofte uden at kister kunne skaffes). Store pesthospitaler indrettedes på Vodroffgård og L ade­ gården med en barber som chef. 1712 . Et nyt arresthus opføres på syd­ siden af Sluttergade. H er var bl. a. gældsfængsel og en årrække tillige dårekiste. I mange år holdt arrest- husforvareren her værtshus, hvor folk fra gaden kunne holde fangerne med selskab. - Knippelsbro udsmykkes med fire, 2 m eter høje, i træ udskårne Herkules- statuer. 1713 . L andkadetakadem iet oprettes 25. sept. - For at skaffe penge til krigsførelsen udstedes statspapirpenge. Disse kom dog snart i m iskredit og inddroges helt 1728. - Prøvestenen og T rekroner anlægges. De fik navn efter to orlogsskibe, der sænkedes for at danne blokhusenes fundam ent og kerne. 171 4 . Regensianerne, der under pesten havde bistået ved ligbæring, får pri­ vilegium på at bære borgerskabets og gejstlighedens lig; indtil 1792 vir­ kede de personlig som ligbærere. - Voldene omkring Kbhvn. beplantes. - Frederik IV opretter et missionskol­ legium. Allerede 1706 havde han sendt en missionær til Trankebar. - Kongen køber Boldhuset og flere til­ stødende gårde til nedrivning og op­ fører på deres grund den nuværende kancellibygning (»Den røde byg­ ning«, se 1721). 1715 . Kongen bekendtgør, at »bestil­ linger, charger og titler« kan købes (for at ophjælpe finanserne). Dette

62