S_VorByKøbenhavn

H v a d v i l d e d e t k o s t e , h v i s K ø b e n h a v n b r æ n d t e ?

og Moderniseringer, blandt hvilke den mest betydningsful­ de er Overgangen til motordrevet Ma­ teriel, der blev gen­ nemført i 1920erne. Motormateriellet er mere effektivt, men selv om en Brand­ bil er nok saa skin­ nende i sine røde Farver, saa er den alligevel ikke et saa malerisk Syn som de gamle Dages

Alene af Brand­ slanger er der nu saa mange, at deres samlede Længde er 37,840 m, hvilket vil sige, at de kunde naa fra København til Lejre. Ved Bran­ dene den 27. Januar 1943 i Langebroga- de og Knippelsbro­ gade var der ikke mindre end 6370 m Brandslanger i Brug Brandvæsenet har til Opgave at fore­

bygge og slukke Ildebrande. Desuden raader Brandvæsenet øver Ambulancer til Transporten af Tiis-varekomne eller pludM-.igt Syge. T de seneste Aar har Branch æsenet naturligvis fa?rt nye sær­ lige Opgaver i Forbindelse med Luft­ beskyttelsen. Mest kendt af Offentligheden og mest populær blandt Befolkningen er den Del af Arbejdet, som bestaar i Sluknings- og Redningsarbejdet. Brandvæsenets Ud­ rykningssignal er en kendt Lyd i Tra- fikens Symfoni. Man hører med Beun­ dring om den raske „Røgdykker“’, der redder Mennesker ud af brændende Huse I 1942—43 var der 1397 Brandalarmerin­ ger, altsaa gennemsnitlig fire om Dagen, og 16,216 Ambulanceudrykninger, eller over 44 daglig. Ialt kørte Brandvæsenet paa disse Udrykninger ca. 232,000 km

Brandudrykninger med fyrige stejlende Heste. Til Gengæld kommer Bilerne hur­ tigere af Sted end selv de hurtigste Heste. København har nu syv Brandstatio­ ner, en ottende vil i nær Fremtid bliVe opført i Vigerslev. Man har søgt at pla­ cere Stationerne saadan, at Brandudryk­ ningen overalt i Byen skal kunne være paa Stedet i Løbet af fem Minutter. Af disse fem Minutter gaar det ene Minut med at modtage Meldingen, alarmere Sta­ tionen og gøre Udrykningen klar Der er saa fire Minutter til Kørsel fra den paagældende Distriictsstation til Brand­ stedet. Paa alle Brandstationer er der Slukningstog med Motorsprøjte, Motor­ tender, Redningsstige, Ambulancevogn o. s. v. Der er nav nlig d? sidste Aar sket en stadig Udvidelse af Brandmateriellet

Københavnsk Brandmand i fuldt Udstyr.

eller ca. 636 km om Dagen, hvad der nogenlunde svarer ti! hver Dag at køre gennem hele Danmark. Brandvæsenets Udvidelsesptaner om­ fatter bl. a. Omorganisering af Brand­ slukningstjenesten i Københavns Havne- omraade. Endvidere gaar Planerne ud paa Opførelse af en kombineret By- og Havnebrandstation ved aabent Vand. I denne Station vil bl. a. blive stationeret flere Sprøjtebaade udstyrede med krafti­ ge Vand- og Skumpumper, Vandkanoner, Kulsyresneslukningsanlæg m. v. og an­ den særlig Udrustning.

Drejestige, der har 102 Trin og en Højde paa 31 Meter. H VAD vilde det koste, hvis København brændte? Spørgsmaalet er ikke let at besvare, men sikkert er det, at det vilde komme til at dreje sig om umaa- delige Millionbeløb — selv om kun en­ kelte Bydele gik op i Flammer. Køben­ havn har etParGange i den nyere Tid, i Aarene 1728 og 1795, været ude for Stor­ brande, som har hærget Byen voldsomt. Efter begge Brande reorganiseredes Brandvæsenet, uden at det dog derfor blev virkelig effektivt; det kunde Brand­ væsenet maaske med Datidens Teknik og Forhold heller ikke blive. Erfarin­ gerne fra de store Brande overbeviste imidlertid baade Myndighederne og Be- iolkningen om, at det var en daarlig Forretning ikke at have det bedst mu­ lige Brandvæsen. Denne Overbevisning staar urokket i Dag For Aaret 1942—43 staar Kommunens Udgifte.' til Brand­ væsenet opført med 4,1 Million Kr., men til Brandvæsenet er der ogsaa knyttet Indtægter, nemlig et Bidrag fra Grund­ ejerne; dette androg ca. 3,1 Million Kr. Naar man vil vurdere Brandvæsenets Betydning, saa skal man dog ikke først og fremmest sammenholde disse Udgif­ ter med, hvor mange Brande der har iundet Sted, men med hvad det vilde betyde, hvis Brandvæsenet ikke havde hindret de opstaaede Ildebrande i at blive Flammehave, der opslugte store Dele af Byen. Brandvæsenet iiar ikke været under Kommunens Styre længere end fra 1870. Indtil dette Tidspunkt havde det køben­ havnske Brandvæsen været ledet af en af Statens Embedsmænri. Udviklingen af det kommunale Brandvæsen har siden da fulgt nogenlunde med Byens Udvik­ ling til Storby. Et særligt Skub fremad gav Christiansborgs Brand i 1884. Efter den Tid er der sket. mange Udvidelser Af dyrekøbt Erfaring har København lært, hvad et veludrustet Brandvæsen er værd. Kortet her viser Byen i 1728, hvor to Femtedele af den gik op i Luer.