S_VorByKøbenhavn

11,25 Kr. dertil, medens Bendsens Andel har været 32,29 Kr. Ved Vandafgifterne, som Grundejerne betaler, ec der ganske vist i al Væsent­ lighed skabt Balance mellem Vandvæse­ nets Indtægter og Udgifter, men Indtæg­ tern ved disse Afgifter bogføres i Kom­ munens Regnskab sammen med de øv­ rige Skatter og Afgifter og kommer ikke direkte Vandvæsenet til gode. Produktionen af en Kubikmeter Vand (1000 Liter) andrager 22 Øre. For en Fa­ milie paa fire Medlemmer kan der reg­ nes med et Vandforbrug paa ca. 400 Liter i Døgnet (herunder ogsaa Vand til W. C.). Det repræsenterer altsaa for Hjemmet Udgift af 9 Øre. Før Københavnerne kendte til W. C.et Det var Edvard Brandes, der i sin Tid betegnede W. C.et som det største tekniske Fremskridt, Menneskeheden hav­ ie opnaaet i det forrige Aarhundrede. Hvorledes Forholdene har været i Kø­ benhavn forud for denne Periode, vil man

for de Familier, der boede i Husets øver­ ste Etager — og uhyggelige og utiltalen­ de, baade under hverdagsagtige Forhold og ganske særligt i varme Sommerdage, naar Solens Straaler samlede sig bagende i Gaardene. Det har ikke alene betydet et stort Ubehag tor dem, der skulde oe- nytte disse Nødtørftsrum, men de har til­ lige til Tider rummet en virkelig Fare for den almene Sundhed. Dette var bl. a. Tilfældet under Kolera-Epidemien i 1853. 160 å 190 Liter Spildevand i Kloaken daglig pr. Københavner I 1861 fandtes der kun et eneste W. C. med „Træk og Slip“ i København — i Braéndevinsbrænder Anton Brøndums Hjem ved Frederiksholms Kanal. Og det var et Pragtstykke, der med Rette gjaldt for ikke saa lidt af en Seværdighed — i vore Øjne et højst besynderligt Fæno­ men. Det forevistes med Stolthed Husets Gæster som et Vidnesbyrd om, hvilken Luksus man kunde tillade sig i et vel- staaende Hjem. Med de daværende Kloakforhold var dette W. C. iøvrigt gan­

ske ulovligt. Det var tørst en Men­ neskealder senere, at der skabtes et effektivt Kloaksy­ stem, saaledes at W. C.et efterhaan­ den kom til at spil­ le den Rolle i Dag­ ligtilværelsen. det har gjort, saa langt vi i den nuværende Generation kan hu­ ske tilbage. Og i Øjeblikket er vi altsaa oppe paa over 280,000 W.C.er eller mere end et til hver Familie. Men Kloakerne har jo adskillige an­ dre Opgaver at tage sig af end at betje­ ne W. C.erne. Man regner med, at der aarlig gaar en Spil­ devandsmængde paa mellem 50 og 60 Millioner Kubik­ meter gennem Kloa­ kerne. Heri er ind­ befattet Afløb fra Frederiksberg samt fra mindre Arealer i andre Nabokom­

Man lægger stor Vægt paa, at de nye Pumpestationer skal være formet saaledes, at de naturligt gaar ind i den omliggende Bebyggelse. Her er Pumpestationen ved Strandpromenaden, et smukt Stykke moderne Bygningskunst.

En ordentlig Byge kan jo indtræffe saa at sige uden Varsel. I hvert Fald maa Kloakerne være i Stand til i samme Øjeblik, den melder sig, at kunne bort­ føre hele den Væde, den afleverer. Med det for Øje er Systemet indrettet. Fremtidig dobbelt Træk paa W. C.erne Man kunde maaske synes, at det er urimeligt, at det fine Drikkevand, som det efterhaanden bliver saa vanskeligt at erhverve, skal bruges til Udskylning af W. C.erne. Der er da ogsaa andre Stor­ byer i Europa, der har indrettet sig med to Vandledningssystemer, ét til Hushold­ ningsbrug og ét til W. C.er og lignende Formaal, hvor Vandets Kvalitet ingen Rolle spiller. Det har ogsaa været drøf­ tet herhjemme at gaa over til en saadan Ordning, men man har hidtil opgivet det, fordi det vilde blive baade for be­ kosteligt og for besværligt at tage Hav­ vand i Brug til W. C.erne. Man har da valgt en anden Frem- gangsmaade for at kunne spare paa Vandværksvandet. I Øjeblikket er det saaledes, at hver Gang vi trækker i Sno­ ren paa W. C., løber der 8 Liter fint Vandværksvand ud i Kloaken. Efterhaan­

den vil man imidlertid indføre dobbelt Træk, saaledes at der gaar 8 Liter Vand til et større, men kun 4 Liter til et min­ dre Ærinde. Man begynder med Installa­ tionen i alle Nybygninger, men vil i Aarenes Løb gøre Dobbeltsystemet al­ mindeligt i alle Huse. Naar man engang er kommet saa vidt, vil man kunne spare 20 pCt. af den Vandmængde, der bruges til W. C.erne. Indtil da maa man stadig anvende det Slagord, som i sin Tid blev lanceret: „Skyl ej for Bimmelim, skyl kun for Bommelom“. Andersens Bidrag til Kloakerne: 1,26 Kr. — Bendsens 3,62 Kr. Den samlede Længde af egentlige Kloaker — saavel offentlige som private — af aabne og lukkede Hjælpeledninger, afskærende Ledninger og Trykledninger — udgør ialt 756 km. Heri er ligesom Tilfældet var for Vandvæsenets Vedkom­ mende ikke medregnet de private Hus- og Stikledninger. Driftsudgifterne saavel til Kloakled­ ningerne som til Kloakpumpestationerne m. v„ der fordeles mellem samtlige Skatteydere, andrager aarlig ca. 1 Mil­ lion Kroner.

En af Kloakvæsenets Arbejdere forsvinder midt i Gaden. Han er paa Vej ned i den underjordiske Verden.

muner. Det vil paa det nærmeste sva­ re til 160 å 190 Liter Spildevand daglig pr. Indbygger. Det er det saa- kaldte „Tørvejrsafløb“, og det er nogen­ lunde konstant hele Aaret igennem. An­ derledes stiller det sig med „Regnvejrs- afløbet“, der betyder et Plus paa 20 å 25 pCt. til de Spildevandsmængder, som Kloakerne skal klare under tørt Vejr.

kunne danne sig en Forestilling om ved de Erfaringer, man lejlighedsvis kan ind­ hente under Besøg paa de primitive Af­ trædelsesrum, der endnu findes enkelte Steder i København. Det var Lokaliteter af t Isvarende Art, der i sin Tid var al­ mindelige i de københavnske Gaarde, me­ get besværlige at naa frem til, ikke mindst i mørke og kolde Vinteraftener,

Tværsnit af en Hovedgade. Ker ser man, hvor mange forskellige Ledninger, der er anbragt skjult under Asfalten. I Midten Jigger den store Hovedkloak, hvortil der stadig er Tilløb fra Bygninger og Rendestensbrønde. 1 3