S_VorByKøbenhavn

KØSENHAVNi KOM^UNEBIBLIOl

Q

) h

a

l v

M

e

t e

r

G

a

d

e

< n

f y v K v a d r a tm e te r P a r k t i ! h v e r . . . D en , d er vil sp ad se re Turen g en n em s am tlig e København s K omm un es G ad er, m aa r e se r v e r e h ele sin S om m e r fe r ie til d en n e U d flugt, d er b liv er paa 312 km . Hao kan dog faa P lads til a t h v ile sig paa V ejen , for K øbenhavn har P a rk er, d er stræ kk er sig o v e r e t A re a l paa sm a a 1000 Tdr. Land, og K omm un en har o p sa t 4317 Bænke.

Kr. om Aaret til Gadearbejderne, og Bendsen skyder 26,24 Kr. til. Hvad faar de for Pengene? Ja, Kommunen stiller 312 Kilometer offentlig Gade til deres Raadighed — det er dog et Styk­ ke Vej. Hvis De vil gaa hele Stræk­ ningen igennem, vil det tage en nor­ mal Sommerferie. Det Areal, der gaar med til offent­ lige Gader, Veje og Pladser, udgør 629 Hektarer, hvad der svarer saa nogen­ lunde til den Jord, der hører til Aal- holm Gods paa Lolland. Der er blot den Forskel, at de kø­ benhavnske Gadebesiddelser for en stor Del behandles som var det Stue­ gulve, og denne Overflade fordrer ustandselig Pasning. Sammenligningen med Stuegulvet kan for øvrigt føres videre endnu. Regner man nærmere efter, saa viser det sig, at der til Raa­ dighed for hver Indbygger i Køben­ havn staar et Gadeareal paa ni Kva­ dratmeter — en Plads paa 3X3 Meter, det svarer til to Femtedele af Gennem snitsboligarealet. Her er der ialt 23 Kvadratmeter til Raadighed pr. Indbyg­ ger; ganske vist er det for Boligarealet et Bruttotal, regnet fra Ydermur til Ydermur, saa det er ikke Dagligstue altsammen. Murtykkelser, Trapper, Gange og Køkkener gaar med ind i Beregningen. Til Gadernes Udstyr hører ogsaa den offentlige Belysning. Københavns Kommune har installeret 6853 elektri­ ske Lygter og 6494 Gaslygter. Det kan være meget godt, vil man svare, men hvor mange af dem brænder i Øje­ blikket? Slet ikke saa faa. Af de elek­ triske Lygter er dør 6400 i Gang og af Gaslygterne er der 3000 i Brug. Noget andet er, at de lyser meget be­ skedent, men det er jo et Spørgsmaal, som Kommunen ikke er Herre over. Man har 13,347 Gadelygter i det hele, og de er klar til at blive tændt alle, i det Øjeblik Mørklægningsbestemmel­ serne bliver ophævet. Der er med andre Ord en Lygte for hver 54 Ind­ byggere. Det synes maaske ikke at være ret meget, hvis man tænker sig 54 Mennesker samlet omkring en Lyg­ tepæl. men Verden er nu engang saa- dan indrettet, at ikke alle er ude paa én En G a d ely g te for hver 54 K øb enhavn ere

G ANSKE naturligt vil et af de før­ ste Spørgsmaal, en By tager sig af, være Vejanlægene. For Københavns Vedkommende kan denne Opgave ses i et snart tusindaarigt Perspektiv. Man begyndte med nogle primitive Spor, hvor de værste Huller i Terrænet blev

Den gammeldags Brolægning er snart ved at forsvinde. Vejtekniken gaaf stadig fremad; det gælder om at gøre Vejbanerne saa plane som muligt, uden at de bliver glatte, og Arbejdet skal kunne gennemføres hurtigt for ikke at sinke Færdslen.

Hellefyr, Lyskurve, Skildpadder og hvad de nu ellers hedder. Der findes efterhaanden 3118 Trafikregulerings- lamper eller et Trafiklys for hver 225 Borgere. Denne Trafikregulering kostede sidste Aar i Drift 84,000 Kr., hvoraf Andersen i sin Skat betalte 11 Øre og Bendsen 30 Øre. Det er Penge, man ikke til daglig regner med, at Kommunen skal ud­ rede. Saadan noget gaar jo af sig selv. Stopsignalerne tænder og sluk­ ker. Hellefyrene gløder, saa snart Mørket indtræder. I Grunden er det en beskeden Sum, den enkelte maa yde for at styrke Færdselssikkerhe­ den. Under Stadsingeniørens Domæne hører ogsaa Kloakvæsenet, som er om­ talt andetsteds, og P a rk e rn e . De kom­ munale Parker er blevet en stor Post paa Regnskabet, skønt den Opgave at holde fælles Haver for Borgerne er af forholdsvis ny Dato. I den gamle By inden for Voldene havde Kommunen ingen Parkanlæg. Staten holdt den­ gang som nu Kongens Have, der kun delvis var offentligt tilgængelig. I øv­ rigt maatte Københavnerne søge frisk Luft ved at spadsere paa Fæstningster­ rænet eller gaa ud af Byen. Nu var Voldlinjen selvfølgelig et dejligt Fri- luftsterræn, men ogsaa det var Statens Ejendom. Først da Voldene faldt i sid­ ste Halvdel af forrige Aarhundrede, opstod Tanken om, at Kommunen

D er skal 3118 Trafiklys til for at led e den køb enh avn sk e Færdsel Efterhaanden som Trafiken er ste­ get, er der indført en anden Belys­ ningsform, som ogsaa stiller store Krav til Kommunen. Det er Færdsels­ fyrene og Lyssignalerne i Gadekryds, Gang. Gadebelysningen koster for Tiden 825,000 Kr. om Aaret. Det sidste Aar før Krigen, da man kunde tillade sig at sætte fuld Styrke paa, var man oppe paa en Udgift, der laa en Million højere. I Øjeblikket betaler Jens Andersen med sin Skat 1,04 Kr. til Gadebelysningen og Peder Bendsen 2,99 Kr.

Paa de kommunale Legepladser er der opstillet Legeredskaber, som kan be­ skæftige Børnene. Man har søgt at finde ud af, hvad der morer Børn at tumle med, og saa skabt Muligheder for, at det bliver netop saadanne Lege, der kan dyrkes. fyldt ud. Paa et senere Tidspunkt put­ tede man Sten i Bunden for at have et fast Grundlag. Var der alt for blødt, blev der i Stedet for Sten benyttet Trærafter. Langsomt gik det fremad; over toppede Brosten til Brosten, der var flade paa Oversiden, og en Dag i 1890 rullede den første Droske lydløst hen over Verdens ottende Vidunder — Asfalten paa Østergade. 1 Dag anvender Københavns Kom­ mune 7,244,000 Kr. om Aaret til Ren­ holdelse og Vedligeholdelse al Gader ©g Veje. Af Andersens Skat gaar 9,14 1 6

Til Vedligeholdelse at Gader og Ve|e anvendes aarligt 7.244.000 Kr. Jens Andersen betaler heraf 9,15 Kr. i sin Skat og Peder Bendsen 26,24 Kr