S_VorByKøbenhavn

Bænkeplad s til h v er Københav­ ner i 18 M inu tter om D agen I Dag raader Københavns Kommu­ ne over 502 ha - Parkanlæg. Hvis man tænkte sig, at samtlige Køben­ havnere en Foraarsdag fik den Idé, at de vilde ud og nyde Solskinnet i de kommunale Haver, saa vilde der være syv Kvadratmeter til hver. Naa, det er nu et Tankeeksperiment, for man kan roligt gaa ud fra, at Køben­ havnerne ikke i den Grad tænker i Takt. I Almindelighed vil der, selv om Solen staar højt paa Himmelen, være et betydeligt større Spillerum. Med den ny Indstilling over for Parkanlægene er der ogsaa blevet indrettet Legepladser i stor Udstræk­ ning, og der kommer nye til hvert Aar. I Dag holder Kommunen 102 Legepladser, og der er udlagt 46 Plæ­ ner til Leg. Det vil sige, at 324 ha Det næste store Skridt fremad var Anlæget af Fælledparken, hvor Byen paa én Gang udlagde et Anlæg paa 59 ha. Og nu var Parkerne blevet til mere end Spadsereveje; de blev en Tumleplads for Børn og Ungdom og til landlige Hvilepladser for de æidre. Fælledparken satte Skel i Udviklingen, man kom ind paa en hel ny Linje, der siden er fulgt, og de næste Sta­ dier var Udlægningen af Christians- havns Vold som kommunal Park, An­ læget af Enghaveparken, der siden er fulgt af et stort Antal smaa Parkan­ læg skudt ind i de nyere Boligkvarte­ rer, og til sidst er saa kommet Utters- lev Mose, Naturparken, der i én Sam­ menhæng spænder over 104 ha. skulde sikre sine Indbyggere, at de ikke blev spærret inde mellem høje Huse. Man fik anlagt Ørstedsparken og Østre Anlæg paa Voldterrænet. Ti­ voli blev bevaret som Forlystelseshave, der blev anlagt Spadsereveje i Voldter­ rænet omkring Kastellet, og det vig­ tigste af alt var maaske, at man i Langelinje fik Parkanlæget ud til Ky­ sten. Dermed skabtes der for Køben­ havn en Promenade, som i Kraft af sin enestaaende Beliggenhed med Ud­ sigten over Havnen er en Seværdig­ hed af internationalt Format.

Parkerne ligger som fredfyldte Hvilesteder mellem de høje Huse. Parken bliver en hel Verden for sig; om Sommeren aner man ikke, at der ligger en travl By udenom. Oprindelig var Parken et Ud­ flugtssted, nu gaar den ind som et Led i Byens Dagligliv.

Spørgsmaal, som ofte er Genstand for Diskussion, nemlig Bænkene. Kommu­ nen har 4317 Bænke opstillet rundt om paa Gader, Pladser og i Anlæg. Paa hver Bænk kan dier sidde fem Personer. Det betyder, at Københavnerne kan faa en Times Hvil paa en kommunal Bænk hver tredie Dag, hvilket antagelig vil blive betragtet som lidt karrigt, men lad os saa i Stedet for tage et andet Eksempel. Hver Københavner kan sidde paa en kommunal Bænk i atten Minutter om Dagen, og der er vel ad­ skillige, som ikke har Tid til mere. Byens Parker er sk ab t i L øb et af to G e n e r a tio n e r m ed 10 Tdr. Land om A a re t Hvad koster saa Parkerne? Drifts­ udgiften var i Fjor, naar man tager hele Summen for Haver, Beplantning, Legepladser samt Skøjte- og Kælke­ baner, knap halvanden Million Kr. Til dette FormaaJ ydede Andersen gen­ nem sin Skat 1,86 Kr. og Bendsen 5,34 Kr. For at tage det i gammeldags Maal, saa har Kommunen i Løbet af de sid­ ste 75 Aar gennemsnitlig udlagt 10 Tdr. * Land Park om Aaret.

Legepladslærerinderne, som dels fører Tilsyn med Børnene og dels organise­ rer deres Leg. Der er Legepladslærer­ inder paa ti af de største Legeplad­ ser. Maaske bør man nævne endnu et

eller næsten to Tredjedele af Byens Parkanlæg . frit maa benyttes til Tumleplads. Paa Legepladserne i de tættere befolkede Kvarterer har man i de senere Aar indført en ny Institution,

Den moderne Vej formes ikke alene udfra Hensynet til Trafiken og Adskillelsen mellem Trafikanterne, men man søger ogsaa, hvor det lader sig gøre, at skabe grønne Veje og Gader, der bevarer en naturlig landskabelig Karak­ ter, selvom de gaar ind gennem Byen.