S_VorByKøbenhavn

KG ¡ENHAVNfl

lEBlBLIOTEKER biblioteket

HVOR D

frem drejede sig om de store Krigsavan­ cer. A fslag i Skatten fo r F am ilier m ed Børn •Ja, det er saadan i store Træk et nøg­ ternt Referat af, hvad der skete den Søn­ dag Formiddag, hvor to københavnske Borgere kom ind i en Diskussion om de­ res Forhold til Byens Økonomi. Maskin­ arbejder Jens Andersen og Fuldmægtig Peder Bendsen er to ganske almindelige Københavnere, man kunde ogsaa godt kalde dem A og B. For Jens Andersens Vedkommende ligger det saadan, at han er gift og har tre Børn De to yngste gaar i Skole endnu, men den ældste, som han selv nævnte før, er 17 Aar og i Handelslære, flink Dreng for Resten, men lidt af en Flab, hvilket imidlertid slet ikke kom­ mer denne Historie ved, det afgørende er blot, at han er 17 Aar og saa ledes udover den Alder, hvor Faderen kan faa Skatte­ fradrag for ham. Grænsen er her 15 Aar, det er kun de to yngste, der betyder no­ get for Skatteudregningen. Naar Skatten udregnes ser Opstillingen for Kommune­ skattens Vedkommende da saaledes ud: Øverst paa sin Selvangivelse har An­ dersen anført sin Lønindtægt: 5000 Kr. Skattepligtig Indkomst... 4208 Kr. Saadan stod der paa Andersens Selv­ angivelse. Da Skattevæsenet fik den, blev Indkomsten yderligere bearbejdet, og nu blev følgende Regnestykke opstil­ let: Den skattepligtige Indkomst blev afrundet til 4200 Kr. Fradrag for to Børn under 15 Aar 900 „ 3300 Kr. Heraf beregnes Skatten paa følgende Maade: Af de første 2000 Kr.betales 80 Kr. af de resterende 1300 Kr. beta­ les 8 % ... .................................. 104 „ 184 Kr. 230 Kr. Fuldmægtig Bendsen har to Smaa- piger, hvoraf den ene er fem Aar, og den anden kun lige kommet i Skole, saa de falder begge to inden for 15 Aars Græn­ sen, der giver Ret til Børnefradrag hos Skattevæsenet. Udregningen af hans Kommuneskat former sig da saaledes: Den beskattede Indkomst og hertil blev der efter de for Tiden gældende Bestemmelser lagt 25 % .................................... 46 „ Ialt Kommuneskat Heri har han fradraget forrige Aars Skatter og kirkelige Afgifter ... 370 Kr. samt sine Forsikringer, der udgør ................... 382 „ og den Del af Fagfor­ eningskontingentet, han maa trække fra . .. .. . 40 „ ---------------- 792 „

ET kom sig altsammen af, at det var Solskin og foraars- varmt en Søndag Formiddag. For- aaret og Varmen var betinget af, at man fandt et Sted, hvor der var Læ og Sol. Det var i den mærkelige, lunefulde Aarstid, hvor der det ene Sted kan være vintei'ligt koldt, men tyve Meter længere henne lunt og sommerligt. Den rent meteorologi­ ske Kendsgerning medførte, at de to agtværdige Borgere Maskinarbej­ der Jens Andersen og Fuldmægtig Peder Bendsen begge var søgt ned i Baghaven i den bestemte Hensigt at tage alvorligt fat efter en lang Vinter, hvor ingen af dem havde rørt hverken Spade eller Rive. En Tid gik de omkring og puslede paa hver sin Side af Hegnet, men blev saa klar over, at der i Grunden ikke var noget rigtigt at gøre, for selv om Solen legede Foraar, var det ikke blevet Saatid endnu. Jorden er for kold, erklærede Andersen som Introduktion til en Sludder over Hegnet. Bendsen nik­ kede bekræftende. Han havde i Grunden heller slet ikke Lyst til at kaste sig ud i et større Foretagende, og det tiltalte ham at, have" en sag­ lig Begrundelse for blot i al Almin­ delighed at staa og nyde det gode Vejr. Han lænede sig frem over Ri­ ven klar til en Diskussion. Jeg har nu ellers regnet med at være tidligt paa den i Aar, sagde han, for det gaar ikke at holde Pyn­ tehave mere. Pengene forsvinder jo, inden man ser dem. Naar min Kone har faaet til Husholdning, og der er lagt af til Renter og Afdrag, saa kommer Skattevæsenet og henter Resten, og hvad har vi selv ud af det? Ingenting. Det er Kommunen, der løber med Gevinsten. — Jeg tror, der er Hul i Bunden af Kassen. — De siger nu ellers, at den er ved at svømme over, grinede An­ dersen. — Saa løber det vel ud baade foroven og forneden. Jens Andersen stod og nød de indledende Replikker. Han var be­ gyndt at stikke i Jorden med en Spade, men der var haardt i Bun­ den, saa det passede ham slet. ikke at fortsætte. Nu huggede han Spa­ den ned foran sig og fandt sin Pibe frem af Jakkelommen. Oprindelig havde han tænkt sig at spare Tobak­ ken til efter Middag, men den Slags ædle Beslutningers største Charme ligger faktisk i, at man paa et eller andet Tidspunkt rundhaandet kan give sig selv en Tilladelse til at bryde dem. Rent ubevidst nød An­ dersen i dette Øjeblik sin egen To­ lerance. Det menneskelige Storsind løb endog saadan af med ham, at

T o K ø b e n h a v n e r e d r ø f t e r d e r e s f æ l l e s ø k o n o ­ m i s k e S o r g e r o g b e g y n d e r a t s e l i d t n ø j e r e p a a , h v a d d e m a n g e P e n g e , s o m S k a t t e v æ ­ s e n e t f o r l a n g e r , e g e n t l i g b r u g e s t i l . H i I lio ­ n e r n e r u l l e r , m e n e r d e , m e n h v o r P e n g e n e a f — — — ?

.—*v

ify

/e g t r o r , d e r e r H u l i B u n d e n a f K a s s e n .

Alt det stod for Resten ganske tydeligt paa hans Skattebillet, men det opdagede han først bagefter. Nu begyndte de tværs over Hegnet at regne ud, hvordan det stillede sig for Bendsens Vedkommende. Den andens Oprigtighed fik ogsaa Fuldmægtigen til at lægge Kortene paa Bordet, og Bendsen havde Hoved for Tal, saa de fik efter- haanden stillet hans Regnskab op efter samme System. Fuldmægtigen havde sidste Aar haft en Gage paa 10,000 Kr. Heraf betaler han i Skat 1442 Kr., hvoraf 600 Kr. gaar til Statsskat, 182 Kr. til den fælleskom­ munale Udligningsfond og 660 Kr. til Kommuneskat. For Fuldmægtig Peder Bendsens Vedkommende faar Kommunen ikke Halvparten af de Penge, som Skattevæ­ senet opkræver. Forklaringen er den, at Skalaen, hvorefter Statsskatten beregnes, er stærkt stigende, jo højere man kom­ mer op i Indtægt, mens den kommunale Ligning, omend den ogsaa er baseret paa en saakaldt progressiv Skala, dog viser en mere jævn Kurve. Resultatet af Udregningen forbavsede dem begge. De havde egentlig en Fore­ stilling om, at Kommunen tog Broder­ parten af Skatterne, naar det ikke lige-

han rakte Tobakspakken, der re­ præsenterede Halvdelen af hans maanedlige Ration, over mod Na­ boen med en indbydende Haandbe- vægelse. Bendsen rystede beklagen­ de paa Hovedet. — Jeg ei holdt op med at ryge, sagde han, et eller andet Sted maa man ]o indskrænke sig. Saa var man inde i de økonomiske Betragtninger. Andersen krammede først ud: Han havde i 1942 haft en Lønindtægt paa 5000 Kr. Af dette Beløb betaler han i Skat 346 Kr., hvoraf 64 Kr. er Stats­ skat; til den fælleskommunale Udlig­ ningsfond gaar 52 Kr., mens den virke­ lige kommunale Skat er 230 Kr. De sidste Oplysninger havde han nu først faaet fat i for nylig. Historien var den, at den ældste af hans Drenge paa Handelsskolen var kommet i Lag med Samfundslære, og i en Diskussion med Faderen om Skatter havde han belært ham om, at det kun var en Del af Pen­ gene, der gik til Kommunen. Resten skulde Staten og den fælleskommunale Udligningsfond have. Kommunen funge­ rede kun som Inkassator for disse Beløb. K omm un en h en te r ogsaa S k a tte rn e til S ta ten

I

r i 1