KøbenhavnsKommuneskole_1914

14 Et Par Aar efter fik Sk olek assen d o g faste Rammer,, idet der hver M aaned af S tadens K asse udb etaltes d en ca. 700 Rdlr. — eller ialt ca. 8000 Rdlr. aarlig. Da der i Aaret 1822 var brugt 2000 Rdlr. ud herover, fik D irektionen først T ilhold fra K ancelliet om ikke at overskride d en b u d g ette­ rede Sum , da K omm un en s T ilstand ikke tillod saadant, o g sen ere et reelt Forbud fra K on gen , hvori han pointerer, at alle o ffen tlig e U d g ifter ikke maa overskride, hvad „den alleryderste N ø d v en d ig h ed kræ ver.“ G runden hertil var ik k e alene K omm un ekassen s slunkne in dh o ld , m en o g sa a den Om stæ nd igh ed , at d er om trent sam ­ tid ig var op d a g et b etyd elig e U n derslæ b v ed forsk ellig e k on ­ g e lig e K asser o g o ffen tlig e Stiftelser, hvorfor K on gen o g sa a gen n em Kancelliet retter en F o resp ø rg sel til D irektionen (Marts 1824) om , hvilk en Sikkerhed Sk o lek a ssen s B estyrer — d en førnæ vnte Konferensraad C o l d — stiller. Svaret herpaa er kort o g g o d t, at d a K assen som R e­ g e l in g en B eh oldn in g havd e, — eller i hvert Fald kun en gan sk e ringe — , m ente man s ig ikke forp ligtet til at stille en saadan. D a Kancelliet ikk e sy n es at have ta g ei d en n e Forkla­ ring for g o d e Varer, b lev d et b estem t (fra 14— 5— 1824), at S k olek assen s Indtægter straks skulde in d sæ ttes paa F o lio i N ationalbanken. — D e m an g e P rivatskoler vold te o g sa a store Bryderier. Om kring Aar 1814 var d er o v er 90 P rivatskoler her i Byen*), o g skønt der efter d en T id op stod m ange n ye, o ffen tlig e Skoler, var hine d o g v ed Aar 1834, da d en næ ste S k ole­ k omm ission n ed sæ ttes, ste g e t til ca. 150 forud en F attig­ skoler, K irkeskoler, ty sk e Skoler etc.

*) Se herom bl. a. min Artikel: »Københavnske Privatskoler ved Aar 1814« i Ugebladet »Københavns Kommuneskole« Nr. 36— 19 13 .