KøbenhavnsKommuneskole_1914

50 saa lidt af sin Autoritet. Kunde man im idlertid i'aa o p ­ d ra get en S læ gt ud en en saadan Strafiem aade, er der jo stor San d syn ligh ed for, at den komm end e G eneration o g sa a i H jemm et vilde afsk affe P ryglen e. indtil dette sker, o g indtil et intim t o g h j e r t e l i g t Sam arbejde finder Sted m ellem H jem o g Skole, vil d et sikkert væ re et v o v e lig t Skridt for d e an svarlige M yn d ig­ h ed er helt at g iv e Slip paa S k o le n s Ret til korporlig R ev­ selse. M en d en n e kan indskræ nkes til d et m indst m ulige, o g der kan sæ ttes d e n øjeste G rænser for d en s U d ø v else. D ette er sk et i d en nu gæ ld en d e instruks af 1— 9— 1909, hvor d et hedder, at le g em lig Straf k a n an v en d es i alle d e T ilfæ lde, som man under e e t vil kunne kalde for on d sind et, b ø lle a g tig Adfæ rd: f. Eks. v ed Vold, Dyrpla­ geri, O p sæ tsigh ed , gro v U red elig h ed etc. R ottingen afsk a ffes til G un st for et tyndt Spanskrør, o g d et „maa væ re Læreren sæ rd eles m a g tp a a lig g en d e at anvende det saa sjæ ldent som m u ligt o g kun, naar han ikke har n o g e t H aab om ved andre M idler at kunne formaa d et p a a gæ ld end e Barn til at ophø re m ed sin strafbare Ad­ fæ rd.“ I en F ø lg esk riv else til denne instruks, som D irektionen ud sen d er et Par M aaned er sen ere, hedd er det, at man i andre Lande har paabudt, at leg em lig A fstraffelse skal fore- gaa i in sp ek tøren s eller en (æ ldre) K ollegas Næ rvæ relse, tor at man derved m u lig kunde undgaa de b ek la g elig e Stridigheder, der i denne A n ledn in g o fte op staar m ellem Lærere o g Foræ ldre, o g da en m u lig O verilelse fra den straffen d es Side d erved m aask e kunde und g aas. Herfra har D irektionen im idlertid ta g et b estem t Afstand, da d et ikke alene vild e blive u b e h a g elig t for en tilkaldt Lærer at overvæ re en saadan A fstraffelse, hvis F orhistorie o g B erettigelse han ikke som d et p a a gæ ld en d e Barns Kam

Made with