KøbenhavnsKommuneskole_1914

77 Var der udbrudt smitsom Sygdom i en Klasse, blev den — naar det kom højt — godt udluftet, og man lod ellers fem være lige. Kun fra Aaret 1820 har man et Eks­ empel paa videregaaende Foranstaltninger. En Lærer ind-* sender en Ansøgning om at faa Loftet i Skolestuen hvidtet, da nogle af Eleverne har faaet Skarlagensfeber, og Lægen har erklæret, „at dette vilde være gavnligt“ . Der bevilges da ogsaa 4 Rdlr. Sedler i samme Øjemed. — Ellers er det først Reglementet af 1844, der gaar lidt ind paa denne Sag. Det hedder saaledes: „Børn, som har smittende Udslet, maa ej besøge Sko­ len før Helbredelse, og om de møder, straks hiemsendes af Læreren, som maa indberette det til Skolekommissionen, der da har at drage Omsorg for deres Helbredelse. For- ældre, der viser sig forsømmelig i saa Henseende, skal mulkteres med fra 2 Mark til 2 Rdlr. ugtl. Er Forældrene uformuende, bør Børnenes Helbredelse foranstaltes af Fat­ tigvæsenet.“ Ud derover intet. Om Desinfektion eller lign. var der slet ikke Tale. Alligevel ses Børnenes Sundhedstilstand at have været gennemgaaende god. Først i 1853 bevirker Koleraens Fremtrængen en Ven­ den op og ned paa alle Forhold. Den bragte stor Forstyr­ relse i Skolerne, særlig i den fattigere Del, dels ved selve Sygdommens Ødelæggelse, dels ved den derved for- aarsagede Bopælsforandring — Udflytning til Teltlejre, Ba­ rakker etc. —, der medførte Vanskeligheder ved at faa Børnene samlet igen efter Epidemiens Ophør. Den 15. Juli blev Skolerne lukket*) til Trods for, at ikke *) Sommerferien var dengang kun den sidste Uge af Juli og den første Uge af August, medens de andre Ferier var som nu.