KøbenhavnsKommuneskole_1914

83 træt og forslidt hjem, skal hun først og fremmest tænke paa Mad til Børnene, og inden det bliver besørget, er Klokken blevet mange; hun skal tidlig op næste Morgen, og hvem vil bebrejde hende, at hun nøjes med at give sine Pigebørn en mere eller mindre energisk Formaning om at kæmme Haaret. At vedkommende Barn ikke ved egen Hjælp formaar at gøre dette tilfredsstillende, er lige saa indlysende. Det er derfor en i al sin tilsyneladende Ubetydelighed yderst gavnlig Foranstaltning, Kommunalbestyrelsen traf, da den i Maj 1909 paa Skolelægernes Initiativ vedtog Ansæt­ telsen af to Sygeplejersker til at rense Skolebørnenes Haar*). Disse Sygeplejersker — hvis Antal i 1 91 1 forøgedes til tre — havde til at begynde med megen Uvilje at kæmpe imod fra Hjemmenes Side, da man mente, at de gjorde Indgreb i Forældrenes private Forhold til Børnene. Ef- terhaanden forandredes dog denne Anskuelse mere og mere. Børnene følte sig glade og lettede efter hver Ren­ selsesproces, og deres Hukommelsesevner tiltog i en for- bausende Grad**). — For at undgaa Udbredelsen af s m i t s omm e S y g ­ d omme er der truffet adskillige Bestemmelser i den se­ neste Tid. I juli 1887 blev det saaledes forbudt Børn, der havde haft smitsomme Sygdomme, at møde i Skolen igen, før de ved Lægeattest kunde godtgøre, at de var smitte­ fri. Forældrene blev det paalagt at melde til Inspektøren, saa snart en saadan Sygdom var udbrudt hos dem, og heller ikke Søskende til et angrebet Barn maa søge Sko­ len, før Smittefaren kan tænkes overstaaet. — Lignende *) Dette var dog ikke noget nyt, da allerede de gamle Fattigskoler havde haft saakaldte „Kæmmekoner“ . **) „Nu regner jeg godt, fordi jeg er saa let i Hovedet“ , var der en af dem, som sagde.