KøbenhavnsKommuneskole_1914

90 og de fleste, der havde gennemgaaet en almindelig Børne­ skole, vilde være i Stand til at tilfredsstille dem. Lærerne rekrutteres fra nu af da ogsaa fra Befolknin­ gens forskelligste Lag. I Foraaret 1822 ansættes saatedes 10 nye Lærere, hvoraf 4 er Studenter, 1 Seminarist,, 1 Løjtnant, 1 Fuldmægtig), 2 Kontorister og 1 Volontør, altsaa for Halvdelens Vedkommende Folk, der overhovedet ikke havde det mindste Begreb om Børneundervisning. Det er derfor heller ikke det lyseste Billede, vi faar af Datidens Lærere, ved at læse det tidligere omtalte Skrift af Præsten S t e n e r s e n Gad. Han tvivler saaledes om, „at Flertallet af Hovedstadens Lærere kan henføres til de dueliges Klasse.“ „Lærerstan­ den« _ hedder det videre — „erholder stedse sine Med­ lemmer fra alle andre Stænder uden Forberedelse og Dan­ nelse til Undervisningsfaget; en kummerlig Eksistens ved at undervise er jævnlig den sidste Tilflugt for de forskel­ ligste Mennesker, hvis tidligere Livsplan er forstyrret. At undervise Børn, at forestaa en Skole, dertil tiltror næsten Enhver sig Indsigt og Duelighed, som ikke hører til den laveste Arbejasklasse.“ Senere hen fortælles det i Artiklen, hvorledes Fordrin­ gerne til en offentlig ansat Lærer blot er en Formalitet. Faktum viser saaledes, at flere af dem ikke engang kan stave ortografisk rigtigt. Selv om man virkelig ansætter en duelig S t u d e n t , hører der dog meget til, før denne kan blive en duelig Lær e r . Forholdene i København kon­ trasterer i det hele taget paa en besynderlig Maade med Forholdene paa Landet, hvor enhver Lærer s k a l være Se­ minarist. — Disse „Afsløringer*“ undgik ikke at vække en vis Op­ mærksomhed, og Revisionskommissionen af 1834 fik da bl. a. ogsaa til Opgave at undersøge, „hvilke Egenskaber,