DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

I ND L EDN I NG

T IDEN er inde for Københavns Borgere og Bystyre til at besinde sig paa, hvad vi ejer i det gamle København af bybygningsmæssige og arkitektoniske Værdier. Aar for Aar gøres Indgreb i det, der er Københavns intimeste Væsen som Stad. Og nye og mægtige Indgreb staar paa Dagsordenen. Det er faktisk i yderste Øjeblik, det Spørgsmaal rejses: Hvor langt kan ?nan gaa i Omdannelse a f det ga?7ile historiske København, inden det hører op med at være den Arkitekturby, det endnu i Mands Minde har været? En By er ikke en Arkitekturby alene i Kraft af sine enkelte værdifulde Byg­ ninger — disse være ældre eller moderne — men i lige saa høj Grad i Kraft af sin hele bybygningsmæssige Karakter, sine Gaders Forløb, sine Pladsers Placering og Form — kort sagt alle sine rumlige Egenskaber. Det gamle København bliver ikke ved at være, hvad det hidtil har været — hverken naar dens Barok- og Empirebebyggelse tilintetgøres Hus for Hus, Byg­ ning for Bygning, eller naar Pladser og Gader skifter Karakter, fordi deres rum­ lige Karakter ændres. Det gamle København er en af de europæiske Byer, der — som By betrag­ tet — kun har sin Arkitektur at falde tilbage paa! Den ligger lavt paa et meget jævnt Terrain, hvis Hældning mod Kysten kun gør sig meget svagt gældende. Terrainmæssig byder København faktisk ingen Skønhedsmuligheder. Saa er den ganske vist en Søstad, nærmest af Flodbytypen, fordi Sundet mellem Sjælland og Amager er saa smalt. Men kun i ringe Grad er det gamle København som Ar­ kitekturby præget af Havet. Man kan snarere sige, at der i Tidens Løb er gjort alt for at faa Københavnerne til at glemme, at de lever og færdes i en Søstad. Gadenættet i Byens gamle Kvarterer er saa godt som uden Relation til Havne­ løbet. Kun naar man færdes paa Broerne — Knippels- og Langebro — skønner man, at København er en Søstad$ ellers mindes vi kun derom af Kanalerne, Havnen sender ind i de gamle Bydele. Det gamle København — og det vil sige København »indenfor Voldene« — falder naturligt i flere ret skarpt adskilte Omraader: De ældste Dele — den saakaldte Bispestad —, Slotsholmen med Omgivelser, Kongens Nytorv med N y ­ havn, det saakaldte »Ny-København« (Kvarteret mellem Gothersgade og Kon­ gens Nytorv til og med Kastellet) og endelig Christianshavn. Ved at fastholde denne Inddeling faar man ret Øje paa det mangfoldige i det gamle Københavns bybygningsmæssige Karakter. Llelt udenfor Begrebet: det gamle København, falder Gammelholmkvarteret, en Bebyggelse fra Slutningen af forrige Aarhun- drede paa det tidligere af Marinen ejede og udnyttede Gammelholm.