DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

15

for de arkitektoniske Virkninger af Gader — i København som over­ hovedet for alle Gader i Verden. Det er den Maade , hvorpaa Grundene er ud­ stykkede , og her er det karakteristisk, at Grundene i den ældste Bydel fra gammel Tid er meget smalle og — normalt — kun tillader Huse paa 4—8 Fag. Dette Princip for Opdeling af Grunde kan gaa tilbage helt til Mid­ delalderens Dage, da man lod de smalle Grunde løbe igennem fra Hovedgade til vedkommende Baggade — som end­ nu flere Steder i det ældste København. Men Følgen af dette Udstykningsprin- cip er, at det hører til Sjældenhederne at træffe Ejendomme fra ældre Tid paa 10 Fag, endsige mere. Deraf følger atter den hastige Rytme i disse gamle Gaders Bebyggelse — i Modsætning til den roligere Rytme i Gader med mere palæagtig Bebyggelse. Ogsaa Forholdet mellem en Gades Bredde og Hushøjden betyder overor­ dentlig meget — og her er vi jo for det ældste KøbenhavnsVedkommende vænnede til Husepaa normalt j a 4 Eta­ ger foruden Kælder, svarende til noget forskellige Gadebredder, men faktisk allevegne med ganske gode Proporti­ oner for selve Gaderummet. Endelig er der Husenes Afslutning foroven. Kate­ goriske Byggeregler fra 1795, hvorom nedenfor vil blive talt, fastslog ikke

A fb. 9. Typetegning. Eensidig Kanalgade.

Ch. Christensen del.

A fb . 10 . Typetegning. Dobbeltsidig Kanalgade.

Ch. Christensen del.

blot højeste Murhøjde, men kom derved, da man oftest udnyttede dette Maksi­ mum, samtidig til at medføre en nogenlunde gennemført, ensartet Gesimshøjde fra Hus til Hus. Hvad dette betyder for Gadevirkninger, siger sig selv. Og endnu eet: Tagene paa Klassicismens Huse er i Almindelighed lave, og er der Tagkviste, gør de sig som oftest kun lidet gældende. Barokkens karakteristiske Kvisthus- type, der gør Tagpartiet livligt og iøjnefaldende, finder vi kun spredt hist og her i det ældste København, som Levninger fra Aartierne efter Branden 1728, eller traditionelt benyttet helt op i Empiretiden.