DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

1 6

Det er jo endelig ikke helt lige­ gyldigt, hvorledes den enkelte Hus- facade behandles! Og hvad enten Ga­ den er krum eller lige, om den for­ løber mod en anden Gade eller fort­ sættes hinsides denne — er Kompo­ sitionen af Facaderne unægtelig stærkt medbestemmende til Gadens almin­ delige Holdning og Karakter. Idet det atter understreges, hvor overvejende klassicistisk bestemt Gadebebyggelsen er, skal her kun netop gøres opmærk­ som paa, at der fornemmelig er an­ vendt to forskellige Kompositions- maader. Een, hvor Facaderne er ho- rizontalt delt, bl. a. ved et markant Gesimsbaand oven over Stueetagen

A fb . r i . Typetegning. Parkgade.

Charles Christensen, del.

og ved vandrette Friser og Baand mellem Etagerne (Afb. 4) — og en anden, med fremherskende vertikal Inddeling, idet de øvre Stokværk er pilaster- delte (Afb. 3). Den første Facadetype er — som den billigste — selvsagt ogsaa den almindeligste og kan beherske en Gade næsten helt og holdent; den anden Type forekommer ret spredt; den tilhører som naturligt er de fornem­ mere Ejendomme, og ingen københavnsk Gade er udelukkende bebygget efter dens Princip. Men hvor en saadan Facadetype forekommer, gør den sig altid stærkt gældende i den almindeligvis horizontalt prægede Bebyggelse. Hvad er sagt om Opdelingen af Gadernes Vægge og om Husenes Højde og Facadekomposition, gælder selvsagt ogsaa — stort set — Pladser og Torve . En Plads eller et T o rv vil jo egentlig ikke sige andet, end at Gadebebyg­ gelsen her viger ud til Siderne. Her er talt om den almindelige Gadetype — med Bebyggelse paa begge Sider. Men der er i København ogsaa Gader af andre Typer, der vil blive omtalt senere i anden Sammenhæng. Det er Kanalgaderne, dels den eensidede Kanalgade (Afb. 9) og dels den dobbeltsidede Kanalgade (Afb. 10). Og endelig er der Parkgaden (Afb. 11) og Voldgaden (Afb. 12). Ensartetheden i arkitektonisk og borgerlig Kultur, der — bortset fra visse stærkt moderniserede F'ærdselsstrøg — gør sig saa iøjnefaldende gældende i det ældste København, fremmedes yderligere gennem de Bestemmelser, der blev gældende efter Branden 1795. Da fik Byen sin første egentlige Bygge­ lov, idet man tidligere havde klaret sig med mere i det almindelige holdte Byggereglementer og Byggevedtægter — de grundlæggende 1683 og andre yngre bl. a. fra ' Tiden efter Branden 1728. Men efter den store og uhygge