DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

21

Vandkunsten. Charles Christensen del.

Side for den allerældste, kendte Bebyggelse, Vest for Gammeltorv-Nytorv. Paa Nytorv lever den virkelig store Arkitektur i C. F. Hansens Dom­ hus og i det af ham skabte sydvestlige Pladshjørne med broforbundne Byg­ ninger paa begge Sider af Slutterigaden. Pladshjørnet her, med Indblikket i Slutterigaden, er af en mærkelig kraftig Virkning. Der er i Udformingen af dette Gadeudløb fra Plads en Tyngde og Alvor, langt udover det almin­ delige. Det er saameget mere beundringsværdigt, hvad her er skabt, som Byggegrundens Form, Niveauforskellighed og Dobbelthénsynet til Plads og Gade har stillet store Krav til Bygmesteren. Der er her af Enkeltmand frem­ bragt en sluttet og monumental Løsning i et samlet Arkitekturanlæg. I Vester­ gadehjørnet er det en stykkevis Løsning af flere Bygmestre, men baaret af samme sociale og stilbestemte Forudsætninger. Hvad selve Domhuset med dets grandiose Facade angaar, kan man for saavidt beklage, at det ikke ligger paa Pladsens højeste Del, i Ny-Vestergadelinien, hvor det var kommet saa ganske anderledes til sin Ret! (Afb. i< 5 , 17.) Den store Plads her, midt i den gamle By, er i sig selv af ikke ringe Virkning. Men den er i sin nuværende Behandling irrationel og uordentlig. Forhaabentlig er det kun et Tidsspørgsmaal, inden det skandaløse Nødtørftshus forsvinder og Kiosken flyttes andetsteds hen. Den uheldige Mangel paa Hel- hedsvirkning i Bebyggelsen burde der kunne bødes paa ved en bedre Ord­ ning af selve Pladsen. Thi om Vladskunst i højere Forstand er der i Øjeblikket ikke Tale her, hvor der dog er visse Betingelser til Stede. Er dette Dobbelt­ torv end en kunstig, tilfældig Dannelse — Gammeltorv alene var i sin Tid

/

Made with