DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

en typisk, gotisk Plads med Gadeudløb i Hjørnerne — er det dog ikke for intet, vor Renaissancekonge, Christian 4., arbejdede paa at faa nogen Mening i Tingene — og ogsaa fik det for Gammeltorvs Y'edkommende. Det nye Dobbelttorv af aflang Form var ved det daværende Raadhus delt i to Dele. Raadhuset havde sin Hovedfacade mod Gammeltorv og gjorde derved dette til Hovedtorvet. Her blev skabt et Stykke virkelig Pladskunst i Renaissancens Aand, med en Monumentalbygning dominerende den ene Side og foran denne en »Vandkunst« — det endnu staaende Springvand. Vor Tid kan ikke gentage en lignende Ordning. Nu kræves Rummelighed og Opgaven maa være — saa godt nu engang det fra Syd mod Nord stærkt stigende Terrain tillader det — at skabe enten en helt aaben fri Plads eller, idet man respekterer den tværgaaende Færdsel som delende, samle sig om en Ord­ ning, der diskret markerer, at der egentlig her er Tale om to Pladser. Dette Dobbelttorv vilde ikke være helt, hvad det er, uden Udsigten til det nære Frue Taarn og det lidt fjærnere Petri Taarn og Spir. Det er en vidunderlig Egenskab ved det gamle København, at det, ikke mindst fra de aabne Pladser, altid er muligt at se et eller tiere Taarne og Spir, hvis skiftende og glidende Placering over Hustagene altid er interessant og giver rige perspek­ tiviske Virkninger. Næppe helt paaskønnet efter Fortjeneste er den virkelig interessante Plads- gruppe , der — holdt sammen af Nørregades nedre Del — dannes af Dobbelt­ torvet, den lille Plads foran Frue Kirke og de to Pladser Nord og Syd for Kirken; hertil kan endda, med lidt god Vilje, føjes det frie Parti omkring Petri Kirke. Disse Pladser ligger vel ikke saa intimt forbundne som den be­ rømte Pladsgruppe i Verona eller mange lignende i andre gamle Byer, særlig tyske. Og vel kan Sammenhængen mellem de fire virkelige Pladser ikke op­ fattes samtidig gennem Øjet, men de danner dog i vor Bevidsthed noget fælles og sammenhørende og giver den, der fra Gammel torv vandrer op ad Nørregade, en fortsat Række Pladsindtryk! Og i dem glider atter de to Mo­ numentalbygninger — Frue og Petri Kirker med Taarne og Spir — oplivende og berigende ind. Sandt at sige — de Pladskunstmuligheder, der her er til Stede, er ikke blevet udnyttet fuldt ud. Om Dobbelttorvet er allerede talt5 men heller ikke den lille Plads foran Frue Kirke, behersket af Kirkens Vestfacade med det majestætiske, massive Taarn, er helt blevet til, hvad den kunde blive! Plad­ sen virker nærmest som et Indhak i en Karré5 den er altfor lille til, at man ret faar fat paa det storslaaede i Kirken — thi netop set fra denne Side er den særlig virkningsfuld. Pladsdannelsen her er kun godt og vel 100 Aar gammel. Frue Kirkes Bygmester — C. F. Hansen — var klar over, at Kirken fortjente at kunne ses bedre end fra den smalle Nørregade, der dengang løb lige forbi den i sin normale Bredde. Allerhelst havde han utvivlsomt villet lægge Studiestræde om, saa det løb lige ind efter Kirkens Midtakse og ind