DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

27

A fb . 18 . Pladsgruppen om Frue Kirke. Charles Christensen del.

toner, hvad jo ogsaa er rigtigt, at der her virkelig er Tale om to Pladser med hver sin Længderetning — altsaa et Dobbelttorv, omend af ganske anden Art end Gammeltorv og Nytorv og med helt andre Funktioner, men der­ for ikke mindre ejendommeligt. Nikolaj Kirkes røde Taarn og grønne Spir giver begge Pladser en virkningsfuld Pointe! Staar man ud for Kirkestrædet, har man Taarn med Spir for sig i hele dets Højde, fra Taarnsokkel til Spir­ knap. Strædet her er en af Københavns mest typiske »Taarngader«, hvor et Taarn fylder Gaderummet ud paa særlig markant Vis! Det tiltalende ved Høj- broplads og Amagertorv er forøvrigt, at Hushøjden i det store og hele passer naturligt til de to Pladsers beskedne Bredde. Ganske som ved det andet Dobbelttorv, der ogsaa er af maadeholdene Di­ mensioner, føles et enkelt eller tiere meget høje Huse ubehageligt. De bryder paa voldsom Maade ind i den jævnt glidende, ens høje Bebyggelse, der er disse københavnske Pladsers Særegenhed fra gammel Tid — en naturlig Følge af gældende Byggelov. Intet understøtter Pladskarakteren saameget som en ensartet Højde af Væggene — hvad der dog ikke behøver at udelukke det virkningsfulde i en særlig Fremhævelse af de Huse, der flankerer Gadeudløb. Men her som altid er det Tonen, der gør Musikken! Den ældgamle Trafikvej fra Højbro Nordpaa fulgte Købmagergade med dens vældige, energiske Sving — saa energisk, at det næsten bliver til et Knæk i Gadeføringen. Gadens stigende Betydning for Færdselen i de sidste